Semuglatid, bedre kendt under navnet Ozempic, har fået stor opmærksomhed, siden det blev lanceret i Danmark som en ny behandling af type 2-diabetes i 2018.

Interessen blev forstærket i forbindelse med udviklingen af Wegovy med en højere dosis af semaglutid, der er godkendt specifikt til behandling mod overvægt, som har skabt debat blandt eksperter, patienter og i medierne.

Nu kaster en ny omfattende undersøgelse fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet lys over den eksplosive stigning i antallet af Ozempic-brugere i Danmark, herunder det såkaldt off-label brug til vægttab blandt ikke-diabetikere.

Studiet er gennemført ved at se på data fra de danske sundhedsregistre for hospitalskontakter og diagnoser, indløsning af receptpligtig medicin og blodprøver fra mere end 100.000 nye brugere af Ozempic fra 2018 til december 2023.

Hver tredje bruger havde ikke diabetes

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er registreret en tidobling i antallet af brugere af Ozempic i løbet af de seneste seks år.

Det er ifølge professor og overlæge på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Reimar W. Thomsen meget markant. Endnu mere interessant er det dog at se på bruger-profilen, herunder antallet af ikke-diabetiske brugere.

”Der var en kraftig acceleration i antallet af nye brugere fra 2021 til 2022, og andelen af brugere, som tilsyneladende ikke havde diabetes steg. Selv om medicinen slet ikke er godkendt til vægttab alene, så havde hver tredje dansker, som startede på Ozempic i 2022, ikke diabetes,” forklarer Reimar W. Thomsen.

Ikke bedste løsning i alle tilfælde

I løbet af 2023 faldt antallet af nye Ozempic-brugere, og samtidig blev der registreret færre nye brugere uden diabetes.

Det skyldes ifølge Reimar W. Thomsen formentlig, at Wegovy i slutningen af 2022 kom på markedet specifikt som behandling mod overvægt, mens der også var forsyningsproblemer med Ozempic i 2023.

Kortlægningen viser, at omkring 70 procent af danskere med type 2-diabetes, som startede på Ozempic i perioden 2018 til 2023, havde et behandlingsbehov for ekstra diabetesmedicin i forhold til deres blodsukkerregulering.

Ozempic er dog langtfra i alle tilfælde den eneste eller mest optimale løsning for patienterne, fortæller Reimar W. Thomsen.

”Ozempic og andre nye diabetesmidler er særligt gavnlige for patienter med type 2-diabetes og kendt hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, der betragtes som højrisikopatienter. Studiet tyder dog på, at det ikke nødvendigvis er denne patientgruppe, som primært får udskrevet medicinen,” siger han og tilføjer:

”Kun omkring 30 procent af de nye brugere havde hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, og det er næppe flere end gennemsnittet. Så spørgsmålet er, om det er de rigtige højrisiko-patienter med type 2-diabetes, der får Ozempic i øjeblikket.”

Nye retningslinjer 1. maj

Regionernes udgifter til diabetesmedicin er steget voldsomt de seneste år, og behandling med Ozempic er væsentligt dyrere end andre typer diabetesmedicin.

Onsdag den 1. maj 2024 annoncerede Lægemiddelstyrelsen, at patienter med type 2-diabetes fremover kun kan få offentligt tilskud til Ozempic, hvis de har prøvet en anden, billigere behandling først.

Først når der ikke længere er tilstrækkeligt behandlingsresultat fra de andre præparater, kan lægen ordinere Ozempic med tilskud.

Brugerne bliver stadigt yngre

Det er ifølge Reimar W. Thomsen ”formentlig en rationel beslutning”, når man tænker på sundhedsudgifterne, da en stor del af de patienter, der i dag får Ozempic, ikke nødvendigvis burde få præparatet, hvis lægerne skulle følge de nationale og regionale behandlingsvejledninger.

”Myndighederne har nok en pointe, når de siger, at mange patienter med type 2-diabetes ikke nødvendigvis burde få Ozempic ifølge retningslinjerne. Og slet ikke som førstevalg,” siger han og tilføjer:

”Vores undersøgelse viser også, at de nye Ozempic-brugere over årene er blevet yngre, ligesom andelen af kvinder er steget. Det gives nu tidligere i diabetesforløbet og på lavere blodsukkerværdier, og de praktiserende læger bekræfter, at der har været et vist patientpres for at få Ozempic, hvor ønsket om vægttab har fyldt meget.”

Studietype: Populationsbaseret tværsnitsundersøgelse baseret på sundhedsregistre fra januar 2018 til december 2023.

Samarbejdspartnere: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet, Forskningsenhed for Almen Praksis, Lægemiddelstyrelsen.

Ekstern finansiering: Ingen

Interessekonflikt: Professor Anton Pottegård rapporterer om tilskud fra Novo Nordisk, urelateret til det indsendte arbejde. Professor Jens Søndergaard rapporterer om tilskud fra Roche Diagnostics, AstraZeneca a/s; personlige honorarer fra Novo Nordisk a/s, Abbott Rapid Diagnostics a/s, urelateret til det indsendte arbejde. Forfatterne rapporterer ingen andre interessekonflikter i dette arbejde.

Link til videnskabelig artikel: Publiceret i tidsskriftet Clinical Epidemiology https://www.dovepress.com/articles.php?article_id=92206

Kontakt:

Professor og overlæge, Reimar W. Thomsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling.
rwt@clin.au.dk
Telefon: 20482890