Du er her: AU » Om AU » Health » Aktuelt » restore-nyhed

Let vandforgiftning giver væskeophobning i hjernen

Vand er livsvigtigt – men hvis vi drikker mere af det, end kroppen kan udskille, så kan den ellers så harmløse drik forgifte os. For meget vand får nemlig saltkoncentrationen i blodet til at falde og hjernen til at svulme op.

11.10.2010 | Dorrit Vogn Olesen

Christian Overgaard Steensen forsvarer sit ph.d.-projekt 15. oktober 2010.

Nu har læge og ph.d.-studerende Christian Overgaard Steensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet som den første nogensinde videnskabeligt påvist, at den forgiftning allerede begynder, når kroppen optager blot en lille smule for meget vand – og at der ikke kan defineres en grænse.

”Så selv om det er rigtig nok, at vand er vigtigt, f.eks. når vi træner i fitnesscentret, så er det måske ikke ubetinget godt at fylde sig med vand hele tiden”, siger Christian Overgaard Steensen.

”For meget vand er faktisk et reelt problem både i forbindelse med træning og i forbindelse med visse former for medicin, der påvirker evnen til at tisse. Men med de nye resultater i hånden skulle det blive lettere for læger at forudsige ændringer i saltkoncentrationen og dermed forebygge og behandle vandforgiftning.”

Hans forskning peger desuden på, at vandforgiftede patienter med hjerneskade skal behandles hurtigt og aggressivt i den akutte fase og herefter mere konservativt.

Det er første gang, at nogen har mål selve processen, mens den foregår. Målingerne er udført på grise under fuld narkose. De har fået et stof, der hindrer dem i at tisse, og derefter er de blevet forsigtigt dækket af og lagt i en hospitals-scanner, så forskerne har kunnet måle hjernens reaktion på, at væsken i kroppen stiger.

Grise ligner mennesker meget, så modellen har givet en enestående indsigt i, hvordan selv lette forstyrrelser i vand- og saltbalancen medfører væskeophobninger i hjernen.

Læge og ph.d.-studerende Christian Overgaard Steensen forsvarede sit ph.d-projekt 15. oktober 2010. Projektets titel var ”Water and electrolytes in acute hyponatremia – an experimental swine model”.

Health, Navne
plugin.tt_news ERROR:
No code given
Henvendelse om denne sides indhold: 
Dorrit Vogn Olesen

Revideret 28.07.2014

Numre

CVR: 31119103

EAN nummer for Faculty of Health: 5798000418370

Oversigt over specifikke EAN-numre på Health

Kontakt Health


E-post: Health@au.dk

Tlf: 8715 0000

Pressekontakt

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk