Du er her: AU » Om AU » Health » Aktuelt » Nyhed

Nikotin-erstatning kædet sammen med kolik

Gravide, som bruger nikotin-erstatningsprodukter, har større risiko for at få et barn med kolik.

21.02.2012

Nikotinplastre, nikotintyggegummi og nikotin-inhalatorer. Alt sammen produkter, der kan være en kærkommen håndsrækning for rygere, som vil lægge cigaretterne på hylden. Men for gravide er der måske grund til at være varsom. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som netop er blevet publiceret i det ansete internationale videnskabelige tidsskrift Pediatrics.

 Forskerne har nemlig fundet en sammenhæng mellem nikotin-erstatningsprodukter og kolik.

Omfattende studie
I studiet undersøgte forskerne mere end 63.000 danske kvinder og deres børn, som havde deltaget i det nationale projekt Bedre Sundhed for Mor og Barn. Nogle af disse kvinder havde røget under graviditeten, andre havde brugt nikotinerstatningsprodukter, og nogle havde hverken røget eller brugt nikotinerstatning.

Resultaterne viste, at risikoen for at få et barn med kolik var 11,1 % hos kvinder, der havde brugt nikotinerstatningsprodukter under graviditeten. Næsten samme risiko gjorde sig gældende, hvis kvinden både havde røget og brugt nikotinerstatningsprodukter. For kvinder, der havde røget under graviditeten, var risikoen på 9,4 %. Mens kvinder, som hverken havde røget eller brugt nikotinerstatning i graviditeten, kun havde en risiko på 7,4 %.

Eksponering for nikotin problematisk
- Fra tidligere forskning ved vi, at kvinder, som ryger under graviditeten, har en forhøjet risiko for at få et kolikbarn. Det samme ser ud til at gøre sig gældende, hvis kvinderne har brugt nikotinerstatningsprodukter. Det kunne tyde på, at det er eksponeringen for nikotin under graviditeten, der er problemet, siger Ioanna Milidou, der er læge og gennemfører forskningen som led i et ph.d.-projekt, der er et samarbejde mellem børneafdelingerne i Aarhus og Herning samt Aarhus Universitet.

- Resultatet skal ikke ses som en advarsel mod at bruge nikotinerstatningsprodukter. Rygning har en lang række skadelige effekter på graviditeten og kan bestemt ikke tilrådes i stedet, påpeger Ioanna Milidou.

Artiklen i Pediatrics er det første studie af sammenhængen mellem nikotin-erstatningsprodukter og kolik, og forskerne bag studiet mener, at det bør følges op af yderligere undersøgelser.

Health, Forskning
Francieli Francieli 29-03-2012 14:32
Hi Pedro,Sorry for the late reply, I have been on vacations and a lttile bit disconnected of everything for a while.Yes, for sure, no problem. I hope I can help you answering your questions based on my experience at the Business Academy Aarhus. I have already finished my first year at the Business Academy Aarhus, and with good grades I must ad =)Ask me your questions here in this blog or just send me an e-mail.Cheers.

* - påkrævet felt

*
*
*
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
*
*
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.05.2012

Her finder du Health

Vis detaljeret kort

Find medarbejder

Link til Søgefelt

Numre

CVR: 31119103

EAN nummer for Faculty of Health: 5798000418370

Oversigt over specifikke EAN-numre på Health

Kontaktinformationer for Health

Vennelyst Boulevard 9
8000 Århus C
E-post: Health@au.dk

Tlf: 8715 0000

Presseservice

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk