Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis

Fakta

Udbydes: Der optages ikke længere studerende på uddannelsen

Mange tandklinikassistenter varetager selvstændige arbejdsopgaver inden for både patientbehandling og administration. En mere central plads i tandplejeteamet giver øget fokus på faglighed, teamsamarbejde, kommunikation og personlig udvikling. 

Uddannelsen giver dig mulighed for at:

  • Varetage flere selvstændige patientopgaver og/eller administrative opgaver på klinikken
  • Medvirke til faglig udvikling i teamet på din arbejdsplads
  • Udfordre dig selv og udvikle dig fagligt og personligt
  • Få opdateret din viden og få konkrete redskaber til brug i hverdagen

I uddannelsen bygger du videre på dine erfaringer fra det daglige arbejde på tandklinikken og får de teoretiske og praktiske kompetencer, der efterspørges i fremtidens tandpleje. 

Modulerne kan kombineres med moduler fra andre uddannelser på akademiniveau. 
Uddannelsen udbydes som enkeltmoduler.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til klinikassistenter på private og offentlige tandklinikker.  

Moduler

Uddannelsen er opdelt i moduler, som kan tages som enkeltfag eller sammensættes til en hel uddannelse.

En hel uddannelse omfatter 6 moduler:

  • 2 obligatoriske moduler
  • 3 valgmoduler (hvoraf et må være fra en anden uddannelse på samme niveau)
  • Et afgangsprojekt 

Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år. Du vælger selv rækkefølgen af moduler, dog skal de 5 moduler afsluttes, før afgangsprojektet påbegyndes. 

Et modul består typisk af 8-10 undervisningsdage på IOOS og arbejde på opgaver hjemme på klinikken.

Oversigt over moduler

Modulets navn Type Udbydes
Administration og drift af tandklinikker Valgmodul Ikke fastlagt
Implantologi og kirurgi Valgmodul   Ikke fastlagt   
Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker Obligatorisk   Ikke fastlagt
Tandpleje for 0-6-årige og non-operativ behandling   Valgmodul ikke fastlagt
Tandpleje for borgere med særlige behov Valgmodul Ikke fastlagt 
Kommunikation i tandplejen Obligatorisk Ikke fastlagt
Ortodonti Valgmodul Ikke fastlagt
Protetik Valgmodul Ikke fastlagt
Tandpleje for børn og unge Valgmodul   Ikke fastlagt  
Afgangsprojekt Afgangsprojekt Ikke fastlagt

Andre moduler

Du har mulighed for at tage et 10 ECTS-modul på en anden uddannelse på samme niveau. Modulet skal godkendes af den skole, du tager uddannelsen på. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år.

Adgangskrav

Adgang til optagelse på Akademiuddannelsen i odontologisk praksis eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med

  • en relevant erhvervsuddannelse
  • en relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • en gymnasial uddannelse eller
  • en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre før nævnte.

Ansøger skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Forudsætningen for at blive optage på de kliniske moduler (Ortodonti, Protetik, Tandpleje for 0-6 årige og non-operativ behandling, Implantologi og kirurgi samt Tandpleje for borgere med særlige behov) er, at ansøgeren har mulighed for at arbejde inden for fagområdet.

I tilfælde af, at der er flere ansøgere end studiepladser til et fagmodul, vægtes i prioriteret rækkefølge følgende kriterier:

  1. Dokumenteret erhvervserfaring inden for modulets fagområde
  2. Dokumenteret uddannelse/efteruddannelse inden for modulets fagområde
  3. Tidspunkt for modtagelse af ansøgning (først-til-mølle princippet).

Ansøgning og dokumentation

Næste ansøgningsfrist kan du se i faktaboksen.

Universitetet anvender det digitale ansøgningssystem STADS DANS, og vi modtager derfor ikke længere ansøgningsskemaer i papirform til denne uddannelse.

Har du ikke tidligere været optaget, skal du som min. vedhæfte følgende dokumentation:

  • kopi af relevant eksamensbevis
  • dokumentation for to års relevant erhvervserfaring (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis og seneste lønseddel).

Al dokumentation skal være navngivet med en sigende titel, fx eksamensbevis, lønseddel m.m.

Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. I forbindelse med ferier og helligdage, stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, kan der gå længere tid, inden du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Ansøgningsskema

Vi anbefaler, når du søger om optagelse, at du læser siden med ansøgningsskemaet godt igennem og bruger vejledningerne og hjælpevideoerne aktivt.

Bemærk: Har du inden for 5 år været optaget på et modul på uddannelsen, behøver du ikke medsende eksamens- og kursusbeviser igen, medmindre der foreligger ny dokumentation - men husk altid at dokumentere arbejdsopgaver og kurser med relevans for modulet, og din motivation for at søge modulet.

Ansøgningerne behandles af Aarhus Universitet og IOOS efter ansøgningsfristen. Der udsendes brev om optagelse fra universitetet. Derefter vil de studerende modtage brev fra IOOS med yderligere informationer om datoer for undervisning, litteraturliste og andre praktiske oplysninger.

Finansiering

Deltagerbetalingen pr. modul varierer og kan findes i oversigten over fagmoduler. 

  • Uanset om du er ansat i privat eller kommunal tandpleje har du mulighed for at søge tilskud via VEU-omstillingsfonden. Læs om, hvordan du søger VEU-omstillingsfond og ansøg her.
    Midlerne fordeles efter først-til-mølle princippet. 
     
  • VEU-Omstillingsfonden skal søges inden den kommunale kompetencefond.

Fakta

Udbydes: Der optages ikke længere studerende på uddannelsen

Kontakt

Om ansøgning og optagelse

Faglige spørgsmål

_________________________________

Efter- og Videreuddannelse

HE Studier
evu.health@au.dk

Praktiske spørgsmål

Signe Marie Viborg

sivi@dent.au.dk      


Kontakt

Om ansøgning og optagelse

Faglige spørgsmål

_________________________________

Efter- og Videreuddannelse

HE Studier
evu.health@au.dk

Praktiske spørgsmål

Signe Marie Viborg

sivi@dent.au.dk