Forskning
Health sætter dagsorden inden for alle dele af den sundhedsvidenskabelige forskning. Forskningsaktiviteterne sker både i et tæt samarbejde mellem de fem institutter på Health og interdisciplinært med de øvrige fakulteter. Derved sikres fortsat forskning af høj international kvalitet, som dækker hele paletten fra grundforskning til patientnær forskning på sygehusene og forskning i folkesundheden.
Forskningen har både dybde og bredde. Forskningsdybden udmønter sig bl.a. i flere ”Centres of Excellence” inden for bl.a. biomembran og neurovidenskabelig forskning. Forskningsbredde er afgørende for at sikre en forskningsbasering af alle de kliniske specialer og folkesundhedsarbejdet, som er grundlaget for et evidensbaseret sundhedsvæsen. Health har netop fået det overordnede ansvar for forskningen på universitetshospitalet og alle regionssygehusene i Region Midtjylland.
Omkring en tredjedel af al sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark foregår ved Aarhus Universitet, og gennem Aarhus Universitetshospital har Health ansvaret for ca. en tredjedel af danskernes behandling.
Læs artiklen ”Min succes er, at andre lykkes” med Ole Steen Nielsen, prodekan for forskning.







