Tildeling af doktorgraden

Efter forsvaret beder Forskeruddannelsen på grundlag af bedømmelsesudvalgets indstilling og protokollen Akademisk Råd om at beslutte, om doktorgraden kan tildeles doktoranden.

Hvis doktorgraden kan tildeles, får doktoranden skriftlig besked om, at vedkommende er blevet konfereret doktorgraden af Akademisk Råd.

Herefter udarbejdes der doktorbrev, som overrækkes formelt ved en senere lejlighed fastsat af fakultetet, som regel i forbindelse med førstkommende semesterafslutning.

Ønsker doktoranden at bestille en doktorring (se Bekendtgørelsens § 2, stk. 3), kan dette ske via: Københavns Universitet, Fællesadministration, Koncernøkonomi, e-mail: oko-hovedkassen@adm.ku.dk . Som dokumentation for opnåelse af doktorgraden skal der vedhæftes en kopi af doktorbrevet.