Ledige stillinger

Professorsekretær, 15 timer om ugen, til Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 1004210

 

Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet søger pr. 1. oktober 2018 en professorsekretær til en af vores professorer inden for mave-tarmkirurgi. Stillingen er 2-årig.

Stillingens indhold
Du vil blive ansat hos en af vores professorer inden for mave- og tarmkirurgi. De administrative professorsekretæropgaver består blandt andet i følgende opgaver:

• Selvstændig varetagelse af PURE (forskningsdatabase med publikationer), herunder indtastning og validering af publikationer i PURE
• Kommunikation med forskere og organisationer både mundtligt og skriftligt
• Udarbejdelse af notater på både dansk og engelsk
• Kalenderstyring
• Diverse ad hoc opgaver

Vores forventninger til dig
Vi søger en fleksibel og imødekommende person, som arbejder struktureret. Du skal være serviceminded og have stærke sproglige kompetencer på såvel dansk som engelsk. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor der er tæt et samarbejde med både danske og udenlandske forskere, og det er af afgørende betydning, at du har erfaring med internationalt samarbejde med både organisationer og individuelle forskere.

Det vil være en klar fordel, at du har kendskab til Aarhus Universitet og de forskellige IT-systemer, herunder PURE og IndFak.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 40%-stilling (ca. 15 timer/uge), og du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Organisatorisk vil du referere til sekretariatslederen på Institut for Klinisk Medicin, men den daglige faglige reference vil være til professoren.

Kontakt os
Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte professor Søren Laurberg på 20 10 29 34 eller sekretariatsleder Linda Ibsen, 7845 9002.

Du kan læse mere om Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet her: http://clin.au.dk/

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

25.09.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.