Ledige stillinger

Tre uddannelsesstillinger til specialtandlæge i Ortodonti 1012406

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet søger tre videreuddannelsesstuderende pr. 1. september 2019. Stillingerne er af tre års varighed og er fuldtidsstillinger. Du bliver ansat på Sektion for Ortodonti.

Indhold i uddannelsesstilingen

Som videreuddannelsesstuderende forberedes du til den moderne kliniske praksis inden for ortodonti, hvorfor du både får kliniktid, seminar og obligatoriske kurser i regi af Sundhedsstyrelsen samt supermotiverede undervisere med et højt, internationalt uddannelsesniveau.

Dine kvalifikationer

For at komme i betragtning til videreuddannelsen i Ortodonti skal du have mindst 2 år på fuldtidsbeskæftigelse (2880 timer) med praktisk, klinisk odontologi, og heraf skal børnetandpleje udgøre mindst 1 år, svarende til 1440 timer.

Om Sektion for Ortodonti

På sektion for Ortodonti behandles børn og voksne med behov for tandregulering og her undervises både tandlægestuderende og specialtandlægestuderende, nationalt og international.

På sektionen foregår også omfattende forskning inden for behandlingsmetoder og de biologiske mekanismer bag sygdoms- og behandlingsrelaterede ændringer i kæber og tandbuer.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Overordnet set uddanner Institut for Odontologi og Oral Sundhed medlemmer til det samlede odontologiske team og udbyder fire fulde uddannelser inden for det odontologiske fagområde samt grundforløbet til laboratorietandteknikeruddannelsen.

Instituttet varetager forskning og uddannelse, efter- og videreuddannelse og har desuden en stor klinisk aktivitet. Arbejdsmiljøet er dynamisk; foruden de faglige og sociale relationer vil man kunne udnytte de faciliteter tilknytningen til sektionen indebærer, herunder bl.a. adgang til bøger, sektionskurser og –møder samt benyttelse af universitetsbibliotekets fysiske og elektroniske faciliteter.

Læs mere om instituttet her: http://dent.au.dk/.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Marie Cornelis marie.cornelis@dent.au.dk.

Arbejdsstedets adresse er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamenspapirer, autorisation som tandlæge samt dokumentation for minimum 2 års klinisk arbejde som ovenfor beskrevet. Af dokumentationen skal det fremgå, i hvilken periode timerne er optjent og ved hvilken tandlæge. Hvis du har arbejdet flere forskellige steder, skal du sende dokumentation for hvert sted.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Søg stillingen her

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.12.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.