Ledige stillinger

Klinikassistent til Institut for Odontologi og Oral Sundhed 1017503

Aarhus Universitet, Health, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen) ønsker at ansætte en klinikassistent med tiltrædelse den 1. februar 2019. 

Stillingen 

Stillingen er på 32 timer ugentligt (lønbrøk 28,19/37,00) og arbejdstiden vil være mandag til torsdag inden for tidsrummet kl. 7.45-15.45.

Dine arbejdsopgaver 

Patientbehandlingerne varetages af studerende og tandlæger og du vil i et samarbejde med de kliniske undervisere hjælpe og vejlede de studerende på klinikken, så vi sammen opnår den bedst mulige undervisning og patientbehandling i et godt arbejdsmiljø.

Vi søger en kollega, som har lyst til at arbejde med almindeligt klinikassistentarbejde, herunder support/støtte til studerende i deres kliniske arbejde, digital røntgenoptagelse, optagelse af kliniske fotos, sterilisationsarbejde og daglig rengøring af behandlingsenheder m.v.

Din profil 

- Du skal være uddannet klinikassistent med bred erfaring inden for området.
- Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed
- Du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag, hvor man er fleksibel i forhold til de forskellige arbejdsopgaver på klinikken.
- Du arbejder selvstændigt og har et godt overblik

Vi tilbyder 

- En spændende dagligdag med ansvar.
- Mulighed for at udvikle dig i et højt fagligt og spændende miljø.
- Gode kolleger med fokus på et godt arbejdsmiljø

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Institut for Odontologi og Oral Sundhed varetager odontologisk forskning og udbyder fire uddannelser inden for det odontologiske fagområde: tandlæge, tandplejer, tandklinikassistent og klinisk tandtekniker. Desuden har instituttet en stor klinisk aktivitet og en omfattende efter- og videreuddannelse. Instituttet har omkring 650 studerende og elever og en medarbejderstab på 185 årsværk.

Læs mere om instituttet på linket her: http://dent.au.dk/  

Arbejdsstedets adresse er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Yderligere information

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 18. december 2018.

For nærmere oplysninger om den ledige stilling er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Leegård, mobil + 45 2899 2077.
Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Søg stillingen her

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

13.12.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.