Ledige stillinger

AC-Bachelor til forskningsgruppen Sundhedsfremme og interventionsforskning 1018493

Vil du være med til at være en del af forskningsprojekter, der omhandler sundhedsfremme og interventionsforskning? Og har du lyst til at arbejde med litteratur reviews, kvalitative metoder og spørgeskemaundersøgelser? Så er du måske vores nye AC-Bachelor medarbejder?

Stillingen
Arbejdet vil omfatte forskellige opgaver i første omgang i forbindelse med gennemførslen af en spørgeskemaundersøgelse men også opgaver som litteratursøgning, transskription af interviews, mødeforberedelse, dataindsamling og administrative opgaver. Ansættelsen er i ca. 10 timer om ugen. Det er en fast stilling. Stillingen ønskes besat per 15. januar 2019 eller snarest herefter.

Kvalifikationer

- Du har eller er tæt på at få - en bachelor i et relevant fag, fx folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi eller idræt.
- Du er metodestærk og kan anvende kvantitative metoder, har erfaring med fx at lave tabeller, postere, analysere kvantitative data, og transkribere.
- Du har erfaring med én eller flere af følgende programmer: Stata, SAS, SurveyXact
- Du er systematisk, omhyggelig, ambitiøs, kreativ, engageret, resultatorienteret og en god kollega.
- Du kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor en positiv indstilling og humoristisk sans er afgørende.
- Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i forskningsprojekter med dataindsamling og/eller analyse.

Kontakt
Yderligere information fås hos forsker Knud Ryom tlf: 22442010, eller professor Helle Terkildsen Maindal tlf 25462320.
Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Ansøgning

Ansøgning på dansk eller engelsk (max 1 side) skal vedlægges CV (max 2 sider) og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). I ansøgningen skal der indgå et eksempel på en faglig tekst, som du selv har skrevet på dansk eller engelsk. Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Søg stillingen her

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

20.12.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.