Ledige stillinger

Klinisk lektor til Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital 1018832

Ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet opslås et klinisk lektorat til besættelse pr. 1. februar 2019 (eller snarest herefter) til 31. august 2023 ved Hud- og Køssygdomme, Aarhus Universitetshospital til varetagelse af op til 15 timers klinisk undervisning på lægestudiets kandidatdel. Arbejdsopgaver

Den kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings- eller enheds speciale og gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, kurser, gennemførelse af eksaminer. For den kliniske lektor kan stillingen endvidere omfatte vejledning ved forskeruddannelse, deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader og udviklingen af fagområdet samt andre opgaver.

Den kliniske lektor er forpligtet til at varetage det aftalte antal årlige konfrontationstimer. En klinisk lektor kan ansættes til at varetage mellem 15 og 60 konfrontationstimer årligt. De 15 til 60 konfrontationstimer kan forhøjes til 25 til 100 konfrontationstimer årligt, såfremt den kliniske lektor ikke udfører andre arbejdsopgaver, svarende til 50 til 200 timer årligt. Andre arbejdsopgaver omfatter blandt andet vejledning af studerende, opgavestillelse og bedømmelse af skriftlige eksamensopgaver samt deltagelse i bedømmelsesudvalg.

Kvalifikationer

Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter.

Den kliniske lektor skal have en ansættelse som overlæge eller afdelingslæge ved afdelingen og have lyst til at varetage undervisningen af lægestuderende i kliniske fag. Ansættelse som klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et bedømmelsesudvalg. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. For den kliniske lektor er det en forudsætning for ansættelse, at den pågældende er speciallæge i det relevante fag og det forudsættes normalt, at der udføres forskning.

Aflønning

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.

En klinisk lektor aflønnes forholdsvist efter det antal konfrontationstimer, der ansættes til. En klinisk lektor, der f.eks. er ansat til at varetage 60 konfrontationstimer årligt og andre opgaver op til 200 timer årligt, aflønnes med et honorar på årligt kr. 95.200 pr. år (niveau 31. marts 2012). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Beløbet er pensionsgivende med 17,1 %. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae, eksamensbevis, publikationsliste samt undervisningsportfolio. Skabelon til ansøger - klinisk lektor skal udfyldes og uploades under feltet Evt. andet materiale. Op til 5 af de for stillingen mest relevante publikationer kan medsendes.

Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til fakultetets Vejledning for ansøgere til VIP-stillinger samt AUs Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at inddrage ikke indsendt materiale i forbindelse med udvalgsarbejdet. Ansøgeren vil i givet fald blive underrettet herom og da være forpligtet til at indsende materiale, medmindre ansøgningen trækkes tilbage.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Søg stillingen her

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

21.12.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.