Ledige stillinger

Vil du være studentermedhjælper i Aarhus bedste kommunikationsafdeling? -1020341

Vi søger en studentermedhjælper til Health Kommunikation på Aarhus Universitet med start den 1. februar 2019.

Hvilke opgaver skal du løse?
- Oprette kalenderopslag og lægge oversættelser ind i vores CMS.
- Sætte fakultetets nyhedsbrev op i vores nyhedsbrevssystem hver anden uge (på både dansk og engelsk).
- Lave medieopfølgning på forskningsnyheder og navneomtale.
- Opdatere forskellige oversigter og lister.

Du skal desuden være indstillet på at løfte andre kommunikationsrelaterede ad hoc-opgaver.

Hvem er du?
- Du er detaljeorienteret, grundig og kvalitetsbevidst. Det er meget vigtigt for os, at de produkter og den service, vi leverer, er i orden.
- Du er imødekommende, serviceminded og god til at samarbejde med forskellige mennesker og faggrupper.
- Du arbejder selvstændigt og tager gerne selv initiativ. Og så er du ikke bange for at stille dumme spørgsmål, hvis du er i tvivl om, hvordan du løser en stillet opgave.
- Du er fleksibel og træder gerne til med kort varsel, når vi har brug for din hjælp.

Vi forventer, at du kan være på kontoret ca. 7 timer om ugen og har brug for, at du kan arbejde tirsdag og torsdag formiddag.

Hvem er vi?
Vi er et team på ti medarbejdere og en studentermedhjælper, der alle arbejder med kommunikation og medier. Opgaverne spænder bredt; fra koordinering og produktion af intern og ekstern kommunikation til support og udvikling af web.

Vi er både producenter og rådgivere. Vi er ambitiøse og har travlt. Atmosfæren er uformel, og vi har det godt med hinanden. Vi lægger vægt på gensidig inspiration, sparring og en høj grad af åbenhed i det daglige arbejde. Og så arbejder vi i universitetsparkens flotteste bygning.

Kontakt
Vil du vide mere, så kontakt kommunikationspartner Sabina Bjerre Hansen på tlf.: 30 12 37 32 eller mail: sbh@au.dk.
Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontrorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Søg stillingen her

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

14.01.2019
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.