Ledige stillinger

Fuldtidsstilling som bioanalytiker ved Institut for Retsmedicin, Retspatologisk Afdeling, Aarhus Universitet 981641

En stilling som bioanalytiker på 37 timer ugentligt ved Retspatologisk Afdeling, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, ønskes besat pr. 1. januar 2019. Institut for Retsmedicin er beliggende på Skejby Sygehus og har 70 ansatte, heraf p.t. 2 bioanalytikere.

Dit arbejde bliver:
At varetage den daglige drift af det histologiske laboratorium, der primært har forskningsopgaver med fokus på præparation, skæring og farvning af knoglevæv
At vejlede og hjælpe studerende med den laboratoriemæssige del af deres forskningsprojekter, der vil foregå indenfor det histologiske laboratorium
Endvidere vil der dog også lejlighedsvis kunne forekomme assistance ved det rekvirerede arbejde, med farvning af udstrygningspræparater, udskæring af større præparater, samt håndtering af arkivmateriale
At understøtte det gode samarbejde med afdelingens personalegrupper og eksterne samarbejdspartnere

Det forventes, at du:
Har erfaring med histologisk knogleforskning, herunder indstøbningen og skæringen af knoglevæv
Har erfaring med specialfarvning, immunfarvning og in situ hybridisering af knoglevæv
Har erfaring med analysen af disse farvninger, og kendskab til de basale histomorfometriske principper og metoder dette forudsætter
Kan arbejde samvittighedsfuldt, selvstændigt og fleksibelt
Har gode samarbejdsevner og er udadvendt

Vi tilbyder dig:
Et selvstændigt, fagligt udfordrende og afvekslende job, hvor forskning er i højsædet
At du kommer i berøring med en meget bred vifte af histologiske metoder, som f.eks. multiplex immunfarvning og in situ hybridisering
Et tæt samarbejde med forskere, læger, studerende og bioanalytikere på og udenfor Institut for Retsmedicin

Yderligere informationer:
Ansøgere kan for yderligere information rette henvendelse til bioanalytiker Anette Funder, tlf: 87168328.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

21.06.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.