Teknisk administrative stillinger

Institutleder til Institut for Folkesundhed, Health, Aarhus 924647


Health søger en visionær leder, der med stort engagement skal stå i spidsen for at videreudvikle og fremtidssikre instituttets forskningsprofil, uddannelser, øvrige aktiviteter og
økonomi.

Institut for Folkesundhed beskæftiger sig med befolkningens sundhed. Instituttet er anerkendt for at bidrage til udvikling af sundhed i befolkningen nationalt og internationalt gennem forskning og uddannelse.

Instituttet omfatter en række forskellige fagfelter inden for folkesundhedsområdet, og er organisatorisk opdelt i sektionerne: Almen Medicin; Biostatistik; Epidemiologi; Idræt; Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering; Miljø, Arbejde og Sundhed; Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen; og Sygepleje.

Forskningen ved instituttet (beskrevet i godt 500 publikationer per år) har stor gennemslagskraft og er karakteriseret ved en høj grad af tværfagligt samarbejde med andre forskere og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt. Instituttet har en lang og stolt tradition for videnudveksling og samarbejde med offentlige institutioner, herunder kommuner, regioner, hospitalsvæsen, almen praksis, patientorganisationer, NGO’er og Team Danmark.

Instituttet har cirka 110 årsværk fordelt på 30 TAP årsværk og 80 VIP årsværk og et budget på 150 mio. kroner. Instituttet er ansvarlig for bachelor- og kandidatuddannelser i Idræt og Folkesundhedsvidenskab samt kandidatuddannelsen i Sygepleje, Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Master i Klinisk Sygepleje, ligesom der undervises på lægeuddannelsen. Endelig udbyder instituttet en lang række postgraduate kurser.

Ansvarsområde 

Den nye institutleder skal, sammen med instituttets ledergruppe, stå i spidsen for at videreudvikle
instituttet, således at instituttet fortsat bedriver internationalt anerkendt forskning og uddanner dimittender, der matcher samfundets og aftagernes krav og forventninger. Der skal arbejdes videre med instituttets strategiske retning og prioriteringer, og institutlederen får dermed ansvaret for at videreudvikle og fremtidssikre instituttets internationale forskningsprofil, uddannelser og øvrige aktiviteter på højeste akademiske niveau.

Instituttets stærke faglige kompetencer skal styrkes yderligere, og der skal skabes en klar vision og retning for instituttet og de samlede aktiviteter. Institutlederen skal derfor kunne se instituttets potentiale og formidle det, så det samler instituttets fagligheder og skaber gode rammer for udvikling, samarbejde og trivsel.

Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager, efter bemyndigelse fra dekanen,
instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse og institutlederen har ansvaret for instituttets økonomi og arbejdsmiljø.

Institutlederen skal sikre høj kvalitet og sammenhæng mellem instituttets forskning, uddannelser,
talentudvikling og videnudveksling, herunder at instituttet stiller sine kompetencer til rådighed for
betjening og rådgivning af offentlige myndigheder, organisationer og erhverv.

Institutlederen refererer til dekanen, indgår i Healths fakultetsledelse og skal sammen med Healths
øvrige ledelse være med til at videreudvikle fakultetet i overensstemmelse med Healths strategi for 2013
til 2020.

For den rette kandidat er der mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt i stillingen. Endvidere vil stillingen give mulighed for at udvikle nationale og internationale kontakter, da Institut for Folkesundhed skal styrke sin førende position på feltet.

Vi forventer, at den nye institutleder

• Har ledelseserfaring og repræsenterer en anerkendende og synlig ledelsesstil
• Er visionær, strategisk og kan sætte klare rammer og udstikke retning for instituttets drift og udvikling
• Har gennemslagskraft
• Har udprægede samarbejdsevner og kan være brobyggende både på tværs af instituttets fagfelter og til instituttets interne og eksterne samarbejdspartnere
• Er en anerkendt og internationalt orienteret forsker med en stærk faglig legitimitet inden for et eller flere af instituttets fagområder
• Kan kommunikere visioner, mål og planer klart og engagerende samt evne at profilere instituttet nationalt som internationalt
• Kan indgå konstruktivt i fakultetsledelsen sammen med de øvrige institutledere og dekanatet
• Har erfaring med forsknings- og uddannelsesledelse, herunder ekstern funding
• Taler ét af de skandinaviske sprog.

Læs mere om stillingen og instituttet:
- Stillings- og personprofil for institutlederkandidater
- Healths hjemmeside
- Instituttets hjemmeside

Ansættelsesvilkår 

Ansættelsen sker som åremålsansættelse for en ansættelsesperiode på mellem 3 til 6 år med mulighed
for forlængelse i op til 3 år. Stillingen besættes efter statens overenskomst med Akademikerne.
Stillingen tiltrædes 1. januar 2018 eller snarest herefter.

Ansættelsesprocedure 

Ansættelsen af institutlederen foretages af dekanen. Ansættelsesproceduren forud for ansættelsen
tilrettelægges i overensstemmelse med universitetsloven og universitetets vedtægt, hvilket blandt andet
indebærer, at der nedsættes en rådgivningsgruppe og et ansættelsesudvalg.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til dekan for Health, Aarhus Universitet Lars Bo Nielsen, telefon: +45 30 24 82 03.

Ansøgningen stiles til dekan Lars Bo Nielsen og søges via www.au.dk/om/stillinger/.

Ansøgningsfristen er den 24. september 2017. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. oktober 2017 (1. runde) og den 6. november 2017 (2. runde). Ansøgere, der går videre, må påregne deltagelse i lederprofiltest efter 1. samtalerunde.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Der vil være hjælp til evt. flytning af familie.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt. 
Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

24.09.2017
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.