Teknisk administrative stillinger

Stilling som bioanalytiker ved Institut for Retsmedicin, Retspatologisk Afdeling 930504

En stilling som bioanalytiker 27 timer ugentligt ved Retspatologisk Afdeling, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, ønskes besat pr. 01.11.2017.

Institut for Retsmedicin er beliggende på Skejby Sygehus og har i alt mere end 50 ansatte, heraf pt. 2 bioanalytikere. Der ønskes primært en bioanalytiker, som kan varetage arbejdet i hårdtvævslaboratoriet.

Dette omfatter præparation af hårdtvæv/knoglevæv f.eks. udtaget fra obduktioner, samt plastindstøbning, skæring og farvning af dette. Derudover omfatter arbejdet ligeledes paraffinindstøbning, skæring og farvning af almindelige vævsprøver udtaget fra obduktioner, samt farvning, assistance ved udskæring af større præparater og håndtering af arkivmateriale.
 
Instituttet og dets laboratorier er akkrediteret af DANAK. Der er et godt samarbejde med afdelingens læger og andre personalegrupper.

Ansøger forventes at arbejde samvittighedsfuldt og selvstændigt, samt at være god til at samarbejde fleksibelt både i et lille miljø samt med eksterne samarbejdspartnere. Ansøgere med forudgående erfaring med arbejde i histolaboratorium/hårdtvævslaboratoriet foretrækkes. 

Ansøgere kan for yderligere information rette henvendelse til Anette Daa Funder, tlf. 87168328. Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og organisationsaftalen for bioanalytikere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC-CO10-Fællesoverenskomst).

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

26.09.2017
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.