Videnskabelige stillinger

Tandlæge/ klinisk lærer til Aarhus Universitet 928918

Aarhus Universitet, Health, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen), ønsker at besætte en stilling som klinisk lærer på Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Arbejdsstedets adresse er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Institut for Odontologi og Oral Sundhed uddanner medlemmer til det samlede odontologiske team og udbyder fire fulde uddannelser inden for det odontologiske fagområde samt grundforløbet til laboratorietandteknikeruddannelsen.

Instituttet varetager forskning og uddannelse, efter- og videreuddannelse og har desuden en stor klinisk aktivitet.

Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion dækker klinisk undervisning af tandlægestuderende i fagområdet Klinisk Oral Fysiologi.
Læs mere om instituttet på linket her: http://dent.au.dk/

Stillingen
Stillingen er på gennemsnitlig 3 timer ugentligt og forventes besat den 1. oktober 2017 eller snarest derefter. Arbejdstiden vil være efter aftale med sektionen til undervisning i stødkurser forår og efterår.

Du ansættes med reference til sektionslederen for Orofacial Smerte og Kæbefunktion.

Arbejdsopgaver
Stillingen har tilknytning til Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion, og omfatter praktisk præklinisk undervisning af tandlægestuderende på 5. og 6. semester.

Vi tilbyder
Stillingen giver mulighed for at arbejde på et højt specialiseret niveau inden for det pågældende fagområde, og du vil komme til at indgå i et inspirerende fagligt miljø med velrenommerede danske og udenlandske kolleger med stor ekspertise.

Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingstandlæge ved Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion Karina H. Bendixen pr. telefon: 8716 8259.

Ansættelsessamtaler
Samtaler forventes afholdt i uge 38
  Ansættelsesperiode

Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som klinisk lærer forudsætter relevant kandidateksamen. I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis. Vi vægter praktisk erfaring højt. Ansøgere med erfaring med klinisk undervisning og/eller forskning inden for det relevante fagområde vil blive foretrukket.

Formalia og henvisninger

 

  • Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
  • Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises endvidere til stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansøgning

    Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae, eksamensbevis, samt evt. publikationsliste og undervisningsportfolio. Op til 10 af de for stillingen mest relevante publikationer skal medsendes. Såfremt du har en fagkyndig udtalelse inden for samme stillingsbetegnelse (udarbejdet efter 1. marts 2016 på AU, Health), kan denne vedhæftes ansøgningen.

    Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til fakultetets Vejledning for ansøgere samt AU's Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio.

    Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

    Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

    Ansøgningsfrist

    Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

    19.09.2017
    Søg stilling online her

     

    Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.

    Kontakt

    • For spørgsmål om den enkelte stilling: Se kontaktperson i opslaget
    • For spørgsmål om AU’s ansøgningsformular og -procedure: Kontakt Maja Skrydstrup på 8716 8297 eller ms@au.dk