Videnskabelige stillinger

kursusleder til 6. semester på kandidatdelen af medicinuddannelsen – Akut-Kronisk 930569

Ved Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, er en stilling som kursusleder på hovedkurset Akut-Kronisk på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse ledig for klinikere med relevant speciale. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2018 eller snarest herefter. Stillingen er tidsubegrænset.

Stillingen omfatter undervisningsudvikling og -koordination samt undervisning relateret til kurserne på Akut-Kronisk, der foregår på 6. semester af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Kursuslederen får til ansvar at videreudvikle semesterkurset i samarbejde med studieleder, institutleder, lærestolsprofessorer og kliniske lektorer. Dette indebærer ikke mindst udvikling af undervisningsformer med henblik på integration af teori og praksis.

Kursuslederens opgaver:
Undervisningsopgaverne har hovedvægt på undervisningsorganisering, idet kursuslederen i samarbejde med lærestolsprofessorer og kliniske lektorer inden for hovedkurset har ansvar for:
- Ajourføring af kursusbeskrivelse
- Udvikling af undervisningsformer med henblik på integration af teori og praksis
- Udarbejdelse af undervisningsprogrammer og arbejdsplaner for de studerende
- Planlægning af udprøvning af de studerende
- Kursusevaluering
- Videreudvikling af kurset i samarbejde med underviserne
- Samarbejde med studieadministration om praktisk tilrettelæggelse af kurset
- Samarbejde med ledelsen af professionssporet
- Samarbejde med ledelsen af de øvrige hovedkurser

Kursuslederens kvalifikationer:
- Speciallæge med et af følgende specialer: Ortopædkirurgi, medicinsk endokrinologi, geriatri eller almen medicin
- Akademisk kvalificeret på lektor- eller professorniveau med veldokumenteret undervisningserfaring
- Ledelseserfaring, herunder erfaring med målsætning, planlægning og feedback
- Interesse for og engagement i undervisning og udvikling af undervisning
- Fleksibilitet og evne til at opbygge relationer og netværk
- Erfaring inden for eksamensplanlægning

Kursuslederen ansættes i et 20% ordnært professorat, alt afhængig af kvalifikationer.

Ved yderligere information om stillingen kontakt venligst institutleder Kristjar Skajaa Kvalifikationskrav

Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på, om ansøgeren har dokumenteret høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau, herunder bidraget til videreudvikling af fagområdet. Hertil kommer en vurdering af vedkommendes evne til varetagelse af forskningsledelse.

Formalia og henvisninger

  • Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til Akademikerne.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

    Ansøgning

    Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae, eksamensbevis, publikationsliste, forskningsplan samt undervisningsportfolio. Op til 10 af de for stillingen mest relevante publikationer skal medsendes. Såfremt du har en bedømmelse inden for samme stillingsbetegnelse (udarbejdet efter 1. marts 2016 på AU, Health), kan denne vedhæftes ansøgningen.

    Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til fakultetets Vejledning for ansøgere samt AU’s Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio.

    Bedømmelsesudvalget kan beslutte at inddrage ikke indsendt materiale i forbindelse med udvalgsarbejdet. Ansøgeren vil i givet fald blive underrettet herom og da være forpligtet til at indsende materiale, medmindre ansøgningen trækkes tilbage.

    Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

    Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

  • Ansøgningsfrist

    Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

    28.09.2017
    Søg stilling online her

    Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.

    Kontakt

    • For spørgsmål om den enkelte stilling: Se kontaktperson i opslaget
    • For spørgsmål om AU’s ansøgningsformular og -procedure: Kontakt Maja Skrydstrup på 8716 8297 eller ms@au.dk