Implantologi og kirurgi

Det giver modulet

Modulet er for dig, som har eller fremover skal have ansvar for forberedelse og assistance ved oralkirurgiske indgreb på klinikken. Du får en grundig baggrundsviden og opnår kompetencer til selvstændigt at gennemføre kvalitetssikring af procedurerne ved oral kirurgisk behandlinger samt ledelse, uddannelse og supervision af kolleger.   

Emner på modulet

  • Kirurgiske procedurer, f.eks. amotio, rodresektion, cystektomi, blødtvævskirurgi
  • Implantatbehandlinger med forskellige teknikker herunder knogleopbygning og sinusløft
  • Opdækning og klinisk assistance ved oralkirurgiske procedurer og implantatbehandlinger
  • Planlægning og gennemførelse af optimal klinisk hygiejne og dokumentation heraf i forbindelse med oral kirurgiske indgreb
  • Sårheling og sårpleje herunder mundhygiejnes betydning for sårhelingen efter oral kirurgiske behandlinger og indsættelse af implantater
  • Information om behandlingen samt instruktion af patienter i forholdsregler præ- og postoperativt ved indsættelse af implantater og andre oralkirurgiske behandlinger
  • Medicinske risikopatienter
  • Præ- og postoperativ medicinering inkl. smertestillende behandling
  • Almindeligt forekomne komplikationer og bivirkninger i forbindelse med oralkirurgiske indgreb og implantatbehandling
  • Arbejdsmiljøregler for området
  • Patientsikkerhed, kvalitetssikring og dokumentation
  • Ledelse, uddannelse og supervision af andre klinikassistenter i forbindelse med indsættelse af implantater og andre oralkirurgiske indgreb

Undervisningsform

Oplæg, diskussion, erfa-arbejde,  selvstudium.

Opgaver

Undervejs i forløbet udarbejder du en skriftlig modulopgave, der sætter den nye viden i relation til arbejdet på tandklinikken. Modulopgaven danner grundlaget for den mundtlige modulprøve.

Modulprøve

Den mundtlige modulprøve afslutter forløbet. Der bliver lagt vægt på din evne til at reflektere over emnerne samt din evne til at kunne inddrage relevant teori.  Du afslutter din fremlæggelse med fremtidsperspektivet: Hvordan vil du bruge dine konklusioner og refleksioner i opgaverne og dine erfaringerne fra forløbet i dit fremtidige virke på klinikken.

Til dig, der er optaget på modulet

Fakta

Kontakt

Helle Hornhaver

Tandlæge, koordinator for efter- og videreuddannelse, Erhvervsam

Modulansvarlig