Færdselssikkerhedsfarlige stoffer

Kursusbeskrivelse

Mange nye, syntetiske stoffer dukker i disse år op på det illegale europæiske og danske stofmarked. Hvad er det for nye stoffer, og er de ulovlige? Vi vil med kurset forsøge at give en dybere forståelse af den danske lovgivning om færdsels-sikkerhedsfarlige stoffer. Hvilke stoffer er omfattet af lovgivningen, og hvad er en bagatelgrænse? Hvor længe kan man spore et lægemiddel/misbrugsstof i blodet efter indtagelse? Hvordan og hvad analyseres stofferne for? Hvordan virker almindelige lægemidler og rusmidler som f.eks. alkohol, morfin, amfetamin, cocain og cannabis? Disse og mange andre spørgsmål vil vi komme ind på i løbet af kurset.

Vi beskæftiger os blandt andet med følgende emner:

  • Den danske lovgivning omkring færdselssikkerhedsfarlige stoffer
  • Retskemiske erklæringer og analyser
  • Hvad kører danske trafikanter med i blodet?
  • Lægemiddelomsætning
  • Alkohol
  • Cannabis; herunder problematikken med passiv rygning
  • NPS’er – nye psykoaktive stoffer
  • Vigtige lægemidler

Formål

Efter kurset skal deltagerne have opnået en dybere forståelse af:

  • Den danske lovgivning om færdselssikkerhedsfarlige stoffer
  • Hvilke lægemidler og euforiserende stoffer lovgivningen omfatter
  • Hvor man finder oplysninger om lovgivning m.m.
  • Omfanget af de nye psykoaktive stoffer (såkaldte NPSér)
  • Kendskab til lægemiddelomsætning (optagelse, fordeling, omsætning og udskilles).

Endelig vil deltagerne have opnået kendskab til en lang række almindelige lægemidler og misbrugsstoffer, der anvendes af danske trafikanter.

Undervisningsform

Stoffet præsenteres hovedsageligt som faglige præsentationer. Der lægges desuden op til gruppe-diskussioner baseret på kursus-deltagernes egne erfaringer. Der kan inden kurset indsendes spørgsmål til underviserne, som ønskes besvaret eller diskuteret blandt deltagerkredsen.

Deltagerantal

Maksimalt 40 deltagere. Kursusdeltagere fra Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi har fortrinsret til kurset, hvor pladserne vil blive fordelt ligeligt imellem kredsene. Øvrige interesserede kan deltage, hvis der er ledige pladser på kurset.

Målgruppe

Kurset henvender sig primært til medarbejdere i politiet, der arbejder med færdselslovens § 53 og 54. F.eks. ansatte i politiets sagscentre, i beredskabet eller ved anklage-myndigheden.

Undervisere

Kursusprogram (foreløbigt program)

  • Alkohol (Færdselslovens § 53 om spirituskørsel), hvordan virker det, hvordan tester vi
  • Lovgivning i Danmark (Færdselslovens § 54 Kørsel under påvirkning af andet end alkohol), herunder retskemiske analyser og erklæringer
  • Oversigt over trafikfarlige stoffer set i trafikprøver                 
  • Lægemiddelomsætning (lægemidlers optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse i kroppen)
  • Cannabis (hvordan virker det, passiv rygning m.m.)
  • NPS – New Psychoactive Substances (herunder cathinoner, syntetiske cannabinoider, NBOMe m.m.)
  • Receptpligtige lægemidler

Fakta

Tidspunkt:
Mandag den 19. august 2024

Sted: 
Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Palle Juul-Jensens Boulevard 43 (Indgang D2 på Aarhus Universitetshospital)
8200 Aarhus N

Pris: 
Kurset er gratis for ansatte ved dansk politi.
For øvrige deltagere er kursusgebyret 2.500 kr. ekskl. moms.
Prisen er inklusiv undervisningsmateriale og forplejning.

Tilmeldingsfrist:
5. august 2024
Oplys navn, kontaktoplysninger (e-mail adresse), evt. politikreds

Sprog:
Dansk