Studiemiljø

Health har et levende studiemiljø med ca. 4.000 studerende fordelt på 16 sundhedsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser. Fakultetet er kendt for at have et godt studiemiljø.

Hovedparten af Health ligger samlet i de klassiske universitetsbygninger i området mellem Universitetsparken og Vennelystparken, hvor også det meste af Healths administrative personale holder til. Det gælder dog ikke uddannelsen i Idræt, som er beliggende på Dalgas Avenue midt i Aarhus. 

Bibliotek og læsepladser

AU Library, Sundhedsvidenskab er det sundhedsvidenskabelige bibliotek på Aarhus Universitet. Biblioteket ligger i Victor Albeck-bygningen, hvor der også er læsepladser og gruppearbejdspladser, som er til rådighed for alle studerende på Health. Derudover er der læsepladser rundt om på de enkelte institutter.

Medicinerhuset

De medicinstuderende på Health har som de eneste studerende i Danmark deres helt eget hus, Medicinerhuset, der danner rammen om en masse faglige og sociale tilbud. 

Kantine og café

Et andet samlingspunkt er kantinen på Tandlægeskolen samt Dales Cafe, der også er samlingspunkt for mange internationale studerende.

Studenterforeninger

Der findes flere studenterforeninger, hvor de studerende har mulighed for at engagere sig både socialt, fagligt og politisk.

Studiestart og alkoholpolitik

Studiestarten på Health skal være behagelig og festlig, og der skal også være arrangementer, hvor alkohol ikke indtages. Læs mere i retningslinjer vedr. bachelorstudiestart på Health

Se hvordan de studerende selv oplever studielivet på AU.