FMT er en behandling, hvor tarmbakterier fra en rask donor overføres til en patient. Sidsel Støys forskningsprojekt bygger på et dansk lodtrækningsforsøg, hvor forskere undersøger den kliniske effekt af behandlingen hos patienter med skrumpelever.

Sidsel Støy vil bruge biologiske prøver fra forsøget til at kortlægge de immunologiske mekanismer bag effekten og undersøge, om ændringer i immunsystemet kan forudsige patienternes respons på behandling.

Min hypotese er, at en væsentlig del af effekten skyldes, at FMT genopretter balancen i immunsystemet. Med projektet vil vi undersøge, hvordan behandlingen virker, og hvem der har gavn af den, siger Sidsel Støy.

Bevillingen skal blandt andet bruges til at frigive forskningstid, ansætte ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende samt gennemføre avancerede immunologiske analyser.

Projektet bliver gennemført i samarbejde med Afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme og Afdeling for Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital samt forskere fra Kings College London og University of California San Diego.

Kontakt

Adjunkt og læge Sidsel Støy
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme og Afdeling for Blodbank og Immunologi
Telefon: 61 66 45 65
Mail: sidsel.stoy@clin.au.dk

Indtil nu har man især set antistofferne som tegn på sygdommen. Men Stinne Greisen vil undersøge, om de også kan være med til at drive sygdommens udvikling.

De antistoffer, hun undersøger, er rettet mod bestemte mål inde i cellerne. Derfor har man hidtil ikke antaget, at antistofferne kunne nå ind i cellerne og påvirke sygdommen. Men Stinne Greisens hypotese er, at de alligevel kan trænge ind og være med til at sætte gang i en betændelsesreaktion, som skader vævet.

Hvis vi kan forstå, hvordan antistofferne påvirker cellerne, kan det give os en helt ny forståelse af, hvorfor sygdommene udvikler sig og måske pege på nye måder at behandle dem på, siger Stinne Greisen.

Med bevillingen kan hun ansætte en ph.d.-studerende og en postdoc og dække løbende udgifter i laboratoriet. Målet er at skabe ny viden om, hvorfor bindevævssygdomme opstår og udvikler sig og på længere sigt bidrage til bedre behandlinger for patienterne.

Projektet bliver gennemført i samarbejde med kolleger fra Institut for Biomedicin og Aarhus Universitetshospital samt professor Vincent Sobanski fra Université de Lille i Frankrig.

Kontakt

Lektor, læge og ph.d. Stinne Ravn Greisen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 22 45 11 14
Mail: srg@biomed.au.dk

En rygmarvsskade kan medføre varig eller midlertidig lammelse og nedsat følesans under skadestedet, hvilket blandt andet kan påvirke mobilitet, blære-, tarm- og seksualfunktioner.

Forskningen viser, at heling ikke kun handler om at genvinde funktionsevnen. Den handler også om at finde fodfæste i et liv, der er forandret af den alvorlige skade.

Når et menneske bliver ramt af en rygmarvsskade, bliver det afgørende at kunne forestille sig et liv, der stadig er værd at leve, selvom helbredsmæssige udfordringer forstyrrer det liv, man havde før. Her spiller støtte fra andre en central rolle, siger Sanne Angel.

I afhandlingen udvikler Sanne Angel en teori om at søge mening, hvilket er centralt i helingsprocessen. Ifølge hende peger resultaterne på, at rehabilitering bør give mere plads til patientens og de pårørendes erfaringer og til de spørgsmål om mening og livskvalitet, der kan følge med alvorlig sygdom eller skade.

Kontakt

Lektor, ph.d. og doktor Sanne Angel
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 51 35 85 76
Mail: angel@ph.au.dk

Mit mål er at bidrage til bedre beslutningsstøtte, så sundhedspersonale får et stærkere grundlag for at vælge den rette behandling og pleje sammen med den enkelte patient og dennes pårørende. På den måde kan vi forebygge tab af funktionsevne og livskvalitet hos skrøbelige ældre patienter. Det kræver forskning, der er tæt på klinikken og tværfaglighed, så den nye viden kan anvendes i hverdagen, siger Merete Gregersen.

Merete Gregersens forskning tager ofte udgangspunkt i tværfaglige helhedsvurderinger af ældre patienter og systematiske redskaber til at vurdere funktionsevne, helbred og behov for støtte. Hun er involveret i projekter om hoftebrud, behandling med blodtransfusion og jern, præhabilitering før operation samt forebyggelse af oversete plejebehov og uhensigtsmæssig medicin til ældre med akut sygdom.

Professoratet skal styrke forskning og undervisning i ældresygdomme og bidrage til udviklingen af fremtidens behandling og pleje af ældre patienter.

Merete Gregersen er uddannet sygeplejerske og har en sundhedsfaglig kandidat- og ph.d.-grad. Hun er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Forskningsenheden ved Afdeling for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital, som støtter professoratet.

Kontakt

Professor Merete Gregersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Ældresygdomme 
Telefon: 29 62 41 47
Mail: merete.gregersen@clin.au.dk

Men nu viser et nyt studie, at svangerskabsforgiftning kan være forbundet til mere permanente sundhedsproblemer for kvinderne. Det fortæller læge og ph.d. Anne Høy Seemann Vestergaard fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Det, vi kan se, er en klar sammenhæng mellem svangerskabsforgiftning og udvikling af forhøjet blodtryk, kronisk nyresygdom og hjerte-kar-sygdom senere i livet.

Ifølge Anne Høy Seemann Vestergaard er mængden af protein i urinen under graviditeten en god indikator for, hvor stor risikoen er for at udvikle kroniske sygdomme efter graviditeten.

Det mest overraskende var, hvor tydeligt mængden af protein i urinen under svangerskabsforgiftning hang sammen med risikoen for senere forhøjet blodtryk og kronisk nyresygdom. Kvinder med moderat til svær proteinudskillelse havde en markant højere risiko for begge dele sammenlignet med kvinder med lav eller ingen proteinudskillelse.

Studiet viser, at blandt kvinder med svangerskabsforgiftning og moderat til svær protein i urinen udvikler omkring 1 ud af 20 kronisk nyresygdom inden for 10 år, mens omkring 1 ud af 6 får forhøjet blodtryk. 

Kan blive alvorligt derfor bør kvinderne følges tættere efter fødslen

Selvom langt de fleste kvinder ikke udvikler komplikationer, peger studiet på en øget risiko, man bør være opmærksom på, da de mulige komplikationer kan være alvorlige, siger Anne Høy Seemann Vestergaard.

Det kan umiddelbart lyde som et lavt tal, men det er en markant øget risiko, når man sammenligner grupperne. I gruppen med svangerskabsforgiftning og meget protein i urinen fik omkring 1 ud af 20 kvinder kronisk nyresygdom inden for ti år herunder også tidlige stadier mod omkring 1 ud af 100 i gruppen med lavere eller ingen proteinudskillelse.

Det er mange set i lyset af, at kronisk nyresygdom er en potentielt alvorlig sygdom, der kan udvikle sig til nyresvigt, hvis diagnosen ikke stilles tidligt.

Derfor kan der være behov for mere systematisk opfølgning af kvinderne efter fødslen, mener Anne Høy Seemann Vestergaard:

Vores studie peger på, at disse kvinder kan have gavn af kontrol af blodtryk og nyrefunktion efter graviditeten.

Ifølge Anne Høy Seemann Vestergaard, er der allerede er steder i Danmark, hvor kvinder med svangerskabsforgiftning bliver fulgt tæt efter graviditeten. Det sker blandt andet i forebyggelsesklinikken Hjertemor på Esbjerg og Grindsted sygehus, hvor kvinder følges tværfagligt efter fødslen.

Bag om forskningsresultatet:

• Studietype: Landsdækkende, populationsbaseret kohortestudie baseret på rutinemæssigt indsamlede data på individniveau fra medicinske databaser.
• Samarbejdspartnere: Samarbejde med professor Paola Romagnani, Department of Experimental and Clinical Biomedical Sciences Mario Serio, University of Florence, Italien
• Finansiering: Projektet har modtaget finansiering fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) under Den Europæiske Unions Horizon 2020-program for forskning og innovation, tildelt Paola Romagnani, samt fra Danmarks Frie Forskningsfond.
• Oplysninger om eventuelle habilitetsproblemer: Ingen
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://obgyn.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1471-0528.70265

Kontakt: 

Læge og ph.d. Anne Høy Seemann Vestergaard
Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Faktultet, Aarhus Universitet
Tlf. +45 27823589
Mail: ahsv@clin.au.dk

Der er næppe nogen, der ønsker at uddanne til arbejdsløshed. Heller ikke de sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Derfor deler vi ambitionen om, at antallet af medicinstuderende skal stå mål med samfundets behov. De læger, vi uddanner, skal have mulighed for at fortsætte i uddannelsessystemet, blive speciallæger og bidrage til sundhedsvæsenet. Her er vi enige med Lægeforeningen.

Men netop derfor bør vi også være varsomme med at konkludere for hurtigt på, hvor meget optaget eventuelt skal reduceres.

Lægeuddannelsen er blandt de mest langsigtede investeringer, vi foretager i sundhedsvæsenet. De beslutninger, vi træffer i dag, får først for alvor konsekvenser om minimum 12 år og længere frem. Derfor kræver spørgsmålet mere end et øjebliksbillede af situationen her og nu.

Ikke et enkelt regnestykke

Vi står midt i en række forandringer, som peger i forskellige retninger.

På den ene side skal der være balance mellem antallet af uddannede læger og antallet af videreuddannelsesstillinger. Vi skal undgå flaskehalse, hvor nyuddannede læger oplever usikkerhed om deres fremtidige karrierevej.

På den anden side er der fortsat områder af sundhedsvæsenet, hvor manglen på læger er mærkbar. Vi har endnu ikke opnået en situation, hvor alle dele af landet og alle specialer er tilstrækkeligt dækket. Samtidig indebærer politisk vedtagne reformer og planer en betydelig udbygning af sundhedsvæsenet uden for hospitalerne. Det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Der skal uddannes og etableres flere praktiserende læger. Psykiatrien skal løftes. Alt sammen forudsætter lægefaglige kompetencer.

Derfor er spørgsmålet ikke blot, hvor mange læger vi har brug for i dag. Spørgsmålet er, hvilke læger samfundet får brug for i fremtiden.

Det er ikke et enkelt regnestykke.

Vi bliver flere ældre borgere. Flere vil leve længere med kroniske sygdomme. Flere patienter vil have komplekse sygdomsforløb og behov for behandling på tværs af specialer. Det ændrer kravene til sundhedsvæsenet og til den lægefaglige kapacitet.

Samtidig ændrer arbejdsmarkedet sig. Flere yngre læger efterspørger fleksibilitet eller deltidsansættelser i perioder af karrieren. Det betyder, at fremtidens arbejdsstyrke ikke nødvendigvis kan vurderes alene ud fra antallet af autorisationer.

Langsigtede vurderinger frem for kortsigtede udsving

Vi skal også huske, at læger ikke kun behandler patienter.

De forsker, underviser, udvikler nye behandlingsformer, bidrager til life science-strategien og den innovationsdagsorden, som både sundhedsvæsenet og samfundet i stigende grad efterspørger. Hvis vi ønsker et sundhedsvæsen, der både kan levere behandling i dag og udvikle løsninger til i morgen, kræver det tid og kapacitet til mere end den daglige drift.

Derfor bør vi være varsomme med store og hurtige udsving.

Historien viser, at sundhedsvæsenet har svært ved at leve med en stop-and-go-tilgang til uddannelseskapaciteten. Det var netop bekymringen om lægemangel, der førte til, at optaget på medicinuddannelserne blev øget i 2019. Hvis vi nu reducerer for kraftigt, risikerer vi at stå med den modsatte udfordring om nogle år.

Samtidig er universiteterne ikke en harmonika, der uden videre kan trækkes sammen og udvides igen. Fagmiljøer, forskningsgrupper og undervisningskapacitet tager mange år at opbygge. Hvis de først nedbrydes, kan de ikke nødvendigvis genetableres, når behovet igen vokser.

Derfor er der behov for grundige analyser af fremtidens lægebehov og for beslutninger, der bygger på langsigtede vurderinger frem for kortsigtede udsving.

Vi skal naturligvis uddanne det rette antal læger. Men vi skal også sikre, at vi ikke i forsøget på at løse ét problem kommer til at skabe et nyt.

Det er derfor afgørende, at ansvaret tænkes sammen politisk. Den nye sundheds- og kirkeminister og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister bør tale sammen også meget gerne med os når det handler om uddannelse af fremtidens læger.

For når det gælder læger, tager det mange år at rette op på en forkert beslutning og endnu længere tid at uddanne de læger, vi kommer til at mangle.

Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 8. juni 2026

Kontakt

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Faculty of Health Sciences
Telefon: 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.dk