Du er her: AU » Om AU » Health » Videnudveksling

Videnudveksling


På Health er videnudveksling en dynamisk aktivitet mellem universitetet og omverdenen, som er til gavn for begge parter. Der skabes ny viden ved forskningsaktiviteter, ved uddannelse af nye kandidater, ved udvikling af talenter og ved udveksling af forskningsbaseret viden.

Forskerne på Health er i mange sammenhænge med til at levere forskningsbaseret rådgivning af til nationale og internationale myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder. Forskerne deltager også i videnudveksling med erhvervslivet og sundhedsvæsnet. Det betyder, at forskningen bidrager til samfundsudviklingen samtidig med, at forskerne modtager værdifuld inspiration til den fortsatte forskningsindsats.

Inden for myndighedsrådgivning og -betjening har Health et tæt og uafhængigt samarbejde med de centrale myndigheder samt politi og justitsvæsen. Hovedområdets forskere leverer også rådgivning til andre nationale og internationale institutioner og organisationer, som f.eks. WHO, EU, Retslægerådet, Etisk Råd, Sundhedsstyrelsen, forskningsråd, ligesom en række private organisationer, som f.eks. de store sygdomsbekæmpende organisationer og patientforeninger, trækker på de sundhedsvidenskabelige forskeres ekspertise.

Det er vores ambition at yde en fortsat og bedre koordineret indsats i den myndighedsbetjening, vi allerede yder.

Forskningsmiljøerne har et udstrakt samarbejde med både nationale og internationale virksomheder inden for farma-, biotek- og medicoindustrien. Aftalerne sikrer, at forskernes rettigheder til at publicere resultater respekteres og klarlægger den kommercielle udnyttelse af resultaterne. Forskere på Health indgår årligt mere end 500 forskningssamarbejdsaftaler og indberetter ca. 30 opfindelser med kommercielt potentiale.

Vi har også ambitioner om at gøre samarbejdet med erhvervslivet endnu bedre, så den nyeste forskningsviden i endnu højere grad end i dag kommer til gavn for erhvervslivet.

På efter- og videreuddannelsesområdet har Health også vægtige kompetencer at byde på til supplement af den efter- og videreuddannelse, der allerede varetages i de videnskabelige selskaber og Sundhedsstyrelsen.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 17.04.2012

Her finder du Health

Vis detaljeret kort

Find medarbejder

Link til Søgefelt

Numre

CVR: 31119103

EAN nummer for Faculty of Health: 5798000418370

Oversigt over specifikke EAN-numre på Health

Kontaktinformationer for Health

Vennelyst Boulevard 9
8000 Århus C
E-post: Health@au.dk

Tlf: 8715 0000

Presseservice

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk