Aarhus får landets første professor i patientsikkerhed
Overlæge Alma Becic Pedersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er ny professor i patientsikkerhed og den første af sin slags i Danmark. Hun forsker i komplikationer efter ortopædkirurgiske operationer.
Professor Alma Becic Pedersen forsker i postoperative komplikationer. Hun undersøger komplikationer som fx blødning, blodpropper, infektioner, akut nyreskade, re-operationer og død, der kan opstå efter ortopædkirurgisk operation.
Med sit nye professorat vil Alma Becic Pedersen etablere en international forskningsgruppe inden for kirurgisk patientsikkerhed. Hun ønsker at skabe et stærkt miljø for studerende, biostatistikere og klinikere, der samarbejder nationalt og internationalt for at styrke klinisk epidemiologi og patientsikkerhed. Målet er bedre og mere målrettet forebyggelse og behandling af postoperative komplikationer.
Kontakt
Professor, overlæge, dr.med. og ph.d. Alma Becic Pedersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Telefon: 87 16 82 08
Mail: abp@clin.au.dk