Immunforsker får fakultetets talentpris

Adjunkt Anne Troldborg er et usædvanligt forskertalent, der deler sin tid ligeligt mellem forskningen og de patienter, som forskningen gavner. Derudover er hun en mester udi kunsten at samarbejde. Det er blandt årsagerne til, at hun får Skou-prisen – en talentpris opkaldt efter nobelpristager Jens Christian Skou.

Adjunkt Anne Troldborg fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin år Skou-prisen 2022 for sin fremragende forskning i det medfødte immunforsvar.
Adjunkt Anne Troldborg fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin år Skou-prisen 2022 for sin fremragende forskning i det medfødte immunforsvar. Foto: Simon Byrial Fischel, Health AU.

Anne Troldborg er speciallæge i intern medicin og reumatologi, og hun udmærker sig ved sin internationalt anerkendte forskning i det medfødte immunforsvar og dets rolle i autoimmune sygdomme som fx Lupus.

Institutleder Jørgen Frøkiær fra Institut for Klinisk Medicin har indstillet Anne Troldborg til talentprisen. Han beskriver hende som en dedikeret translationsforsker, der både har formået at identificere nye immunologiske områder og metoder, som kan komme patienter til gavn, og som samtidig har benyttet den komplekse sygdom Lupus som model til at beskrive nye mekanismer i immunsystemet.

I praksis kombinerer Anne Troldborg basalforskning med vagterne på Aarhus Universitetshospital, hvor hun behandler patienter med de sygdomme, hun forsker i.

Læs mere om Skou-prisen 2022, Anne Troldborg og hendes forskning i portrætartiklen: "Jeg siger nej tak, når mavefornemmelsen er forkert".


Om Jens Christian Skou-prisen

Det sundhedsvidenskabelige fakultet Health uddeler hvert år Skou-prisen, der er opkaldt efter nobelpristager Jens Christian Skou. Prisen går til en sundhedsvidenskabelig forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt, og som er både kreativ og produktiv. I år finder prisoverrækkelsen sted fredag den 14. oktober, og med prisen følger 100.000 kr., som Anne Troldborg vil bruge til internationale netværksaktiviteter.

Følgende Health-forskere har modtaget Skou-prisen:

Læs mere om Jens Christian Skou-prisen i artiklen ”Ny pris på Health skal hædre forskertalenter”  


Kontakt

Adjunkt, speciallæge og ph.d. Anne Troldborg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Biomedicin og
Aarhus Universitetshospital, Led- og bindevævssygdomme
Mobil: 40 78 90 72
Mail: amt@biomed.au.dk