Ny doktors forskning hjælper patienter med slidgigt
Overlæge og ny dr.med. Thomas Jakobsen fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital har i sin doktordisputats undersøgt, hvordan levetiden for kunstige hofteproteser kan forlænges. Det kan komme patienter med slidgigt til gode i form af færre operationer.
En kunstig hofte er en god behandling af slidgigt i et hofteled. Men hofteprotesens holdbarhed afhænger af, hvor hurtigt protesen fæstner sig på knoglen. Og det er netop det, Thomas Jakobsen beskæftiger sig med.
Han har bl.a. undersøgt, om behandling med medicin mod knogleskørhed kan få hofteproteser til at sidde bedre fast. Undersøgerne viste bl.a., at lokal behandling med knogleskørhedsmedicin bevarer knoglen omkring en protese og får den til at fæstne sig bedre på knoglen.
Thomas Jakobsens forskning kan betyde, at en patient ofte kan "nøjes" med én operation og dermed undgå en udskiftning af protesen, fordi protesen fx er gået løs.
Kontakt
Overlæge, dr.med. og ph.d. Thomas Jakobsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin,
Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium og
Aalborg Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling
Tlf.: 97 66 28 36
Mail: Thomas.Jakobsen@rn.dk