’Escape-projektet’ er navnet på et nyt samarbejde mellem Institut for Folkesundhed og Forskningsenheden for Almen Praksis.

På en international konference i 2022 blev Amanda Paust inspireret af to spanske lægers oplæg. Den er en del af en gruppe af læger, som har udviklet et interaktivt spil, der gør deltageren klogere på de udfordringer, socialt udsatte grupper møder i Spaniens sundhedssystem.

”Jeg har skrevet ph.d. om social ulighed i medicinsk behandling og brænder enormt meget for emnet. Efter konferencen kunne jeg ikke slippe tanken om spillet, og jeg var nødt til at undersøge, om man kunne overføre det til en dansk kontekst,” siger Amanda Paust.

Derfor tog hun fat i Michael Fehsenfeld. Han er antropolog og har de seneste 14 år arbejdet med socialt udsatte grupper og undervist i ulighed i sundhed – blandt andet i forhold til svære psykiatriske tilfælde.

”Jeg kan huske, da Amanda hev fat i mig til et arrangement i frokoststuen. Hun fortalte ivrigt om det her spanske projekt, og vi kunne begge se et stort potentiale. Derfor besluttede vi os for at kontakte holdet bag, og i foråret 2023 tog vi afsted til Madrid sammen med vores forskningsassistent Nynne og et par medicinstuderende for at se nærmere på, hvordan spillet fungerer,” siger Michael Fehsenfeld.

En interaktiv læringsoplevelse

I Spanien mødte de skaberne af spillet, der har transformeret deres passion for retfærdighed i sundhed til en interaktiv læringsoplevelse for studerende og sundhedsprofessionelle.

"Lægerne bag spillet har skabt og drevet projektet på frivillig basis – en af dem havde endda engageret sin mor til at indgå som en karakter ved en af spillets poster. Det var utroligt at se, hvordan de med så begrænsede ressourcer havde skabt noget så tilsyneladende effektivt,” siger Amanda Paust.

Forskerne tilbragte flere dage med at overvære undervisningen og lære mekanismerne bag spillet at kende. De vendte hjem med en kuffert fuld af inspiration og en beslutning om at tilpasse konceptet til en dansk virkelighed.

”Helt lavpraktisk går spillet ud på, at deltagerne påtager sig rollen som patienter med forskellige sociale baggrunde, der hver især skal navigere gennem situationer i sundhedssystemet og sikre deres egen sundhed. Det unikke er, at den enkelte patients baggrund har en afgørende betydning for, hvor svært de har ved at løse de enkelte opgaver," forklarer Michael Fehsenfeld.

Efter hjemkomsten søgte forskerne en bevilling fra AUFF NOVA sammen med resten af projektgruppen. Det tillader dem at overføre den spanske model til en dansk kontekst og evaluere konceptet i samarbejde med en projektgruppe, som tæller professor Helle Terkildsen Maindal, professor Per Kallestrup og forskningsassistent Nynne Bech Utoft.

De studerende skal opleve ulighed i sundhed på egen krop

Escape-projektets kerne er et unikt undervisningskoncept, der tager udgangspunkt i ’gamification’ – en måde at lade deltagerne spille sig til ny læring og indsigt. 

”I øjeblikket arbejder vi på at designe pakker med materialer til 'Escape Rooms', hvor deltagerne skal navigere gennem en række sundhedsudfordringer med vidt forskellige forudsætninger. I vores første udgave af spillet har karaktererne alle været ramt af en blodprop og skal nu prøve at sikre sig et godt helbred på den anden side,” forklarer Amanda Paust, hvorefter Michael Fehsenfeld fortsætter:

”Samarbejdet med holdet i Spanien har givet os nye perspektiver på, hvordan ulighed i sundhed kan se forskellig ud fra sted til sted, men også understreget universelle aspekter. Når vi har udviklet en stærk prototype, tror jeg helt sikkert, at spillet har potentiale til at udbredes til andre emner som f.eks. psykiatri eller hjemløshed.”

Spillet er tænkt som en rejse gennem sundhedsvæsenets labyrint, hvor deltagerne, træder i patienternes sted og oplever uligheden i sundhed på egen krop. Hver 'patient' starter med en kuvert, der skitserer deres karakter og sundhedshistorik, og de sendes derefter ud på en mission fuld af udfordringer formet af deres sociale baggrund.

"Det er én ting at forstå social ulighed kognitivt, men noget helt andet at føle den på egen krop. Og det er dét, som spillet kan," siger Michael Fehsenfeld.

Kan gøre en forskel i kampen mod social ulighed i sundhed

Forskerne har desuden fokus på at involvere aktører fra civilsamfundet for at blive klogere på, hvordan socialt udsatte mærker ulighed i sundhed i Danmark.

”Vi er hverken klinikere eller sårbare, så det er enormt vigtigt for os at involvere relevante aktører, der kan sikre, at spillet bliver repræsentativt og afspejler den virkelige verden. Derudover har vi et stærkt samarbejde med Center for Educational Development (CED) her på Aarhus Universitet, der hjælper med at udvikle læringsdelen,” siger Amanda Paust.

Målet med projektet er at integrere den alternative læringsoplevelse i uddannelsesprogrammer for sundhedsprofessionelle, herunder efter- og videreuddannelse og på medicinstudiet. Allerede til april skal spillets første prototype testes på en gruppe af Michael Fehsenfelds studerende.

"Ved at udruste fremtidige generationer af sundhedsprofessionelle med de nødvendige sociale kompetencer og forståelser håber vi at kunne gøre en reel forskel i kampen mod social ulighed i sundhed," siger Michael Fehsenfeld. Amanda Paust supplerer:

”Jeg har snakket med en studerende, som fortalte, at hun nærmest var i chok, første gang hun mødte en sårbar patient i klinikken. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere en person, der på ingen måde lignende hende selv. Hvis man kan forstå det menneske, man sidder overfor og sætte sig ind i vedkommendes situation, vil det føre til en bedre behandling. Og dér håber vi, at spillet kan gøre en forskel,” siger hun.

Kontakt

Adjunkt, ph.d. og antropolog Michael Fehsenfeld
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 20 95 51 44
Mail: mf@ph.au.dk

Postdoc og ph.d. og kandidat i folkesundhed Amanda Paust
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Forskningsenheden for Almen Praksis
Mail: amasa@ph.au.dk