Læger verden over mangler indsigt i, hvordan man bedst behandler gigt i kæbeleddet, som er en hyppig og alvorlig følgevirkning af børnegigt.

Nu har et hold forskere fra Aarhus Universitet, i samarbejde med eksperter fra en lang række internationale faggrupper, udviklet et sæt tværfaglige retningslinjer, der skal optimere behandlingen af patienter med sygdommen.

Retningslinjerne har særligt fokus på tidlig diagnostik og screening, og de kan komme børn til gode over hele verden, vurderer Peter Stoustrup, lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

”En mere rettidig igangsættelse af behandling vil give et bedre behandlingsudfald. Gigt i kæben kan ubehandlet give store problemer op i voksenalderen, og behandlingen af tilstanden har haltet meget på grund af usikkerhed blandt behandlere og sundhedssystemer, så dette studie er vigtigt for alle børn med kæbeledsgigt,” siger han.

Kompliceret led – kompliceret behandling 

Omkring 1500 børn i Danmark har diagnosen børneleddegigt, og ofte resulterer det i en betændelsesstilstand i kæbeleddet. Det medfører både smerter, nedsat ledfunktion, vækstforstyrelser i ansigtet som i svære tilfælde kan give anledning til søvnappnø og behov for kæbekirurgisk behandling hos patienten.

Hidtil har det vist sig svært at finde en effektiv behandling af gigt i kæben, da det er et kompliceret led, og en optimal behandling kræver involvering af mange forskellige faggrupper, heriblandt røntgenlæger, børnegigtlæger, fysioterapeuter, kæbekirurger og bøjletandlæger.

Men nu er en samlet gruppe eksperter fra disse faggrupper altså gået sammen for at lave fælles anbefalinger og retningslinjer for det tværfaglige behandlingssamarbejde i forbindelse med kæbeledsgigt.

”Sundhedssystemer er organiseret på forskellige måder rundt omkring i verden, og derfor har behandlingerne været lidt tilfældige. Nu er der givet retningslinjer for det optimale samarbejde omkring behandling af denne tilstand, som kan guide behandlingen af den enkelte patient, men også være en hjælp for sundhedssystemer til at organisere sig på en måde, så denne interdisciplinære tilgang til behandlingen er mulig,” forklarer Peter Stoustrup.

De nye anbefalinger og retningslinjer er baseret på tilgængelig viden og evidens på området.

Studiet, som retningslinjerne bygger på, lægger op til opfølgende forsknings- og oplysningsarbejde, og retningslinjerne vil blive revideret i takt med, at der kommer ny viden.

Stor værdi i lande uden sygesikring

I Aarhus har den tværfaglige tilgang til behandlingen været praksis i adskillige år, og derfor er det forskere fra Aarhus Universitet, der har været drivkraft i arbejdet med at udvikle retningslinjerne på området.

Med anbefalingerne i hånden vil det ifølge Peter Bangsgaard Stoustrup give større mulighed for at etablere centre, der praktiserer den tværfaglige behandling for børn og unge med kæbeledsgigt.

Det vil især have stor værdi for patienter i lande uden offentlig sygesikring – eksempelvis i Nordamerika.

”Med på holdet har vi centre som Harvard/Boston Children’s Hospital og hospitaler fra Atlanta og Calgary, som er i gang med at udrulle den organisation og interdisciplinære tilgang til denne behandling, som vi lægger op til. Det er vores forhåbning, at det kan give inspiration til andre centre,” siger Peter Bangsgaard Stoustrup.

Bag om studiet:

Studietype: Systematisk litteratur review med efterfølgende konsensusprocesser blandt eksperter på fagområdet

Samarbejdspartnere: Universiteter, hospitaler og centre fra Europa og Nordamerika. Der er flere end 20 repræsenteret i artiklen

Finansiering: Ingen finansiering.

Link til studie: https://onlinelibrary.wilelæggey.com/doi/10.1002/art.42338 (open access)

Kontakt:

Lektor Peter Bangsgaard Stoustrup
Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.
Mail: pstoustrup@dent.au.dk
Telefon: 20859588