Video: Her skal forskere arbejde med coronavirus
Seks virusforskere har helt ekstraordinært fået lov til at omgå adgangsforbuddet i corona-forskningens navn. Kom med lektor Line Reinert ind i et af de topsikrede laboratorier i Skou-bygningen.
Netop nu er et hold forskere ved at gøre et laboratorium klar til at forske i coronavirus i den ellers lukkede Skou-bygning.
Lektor Line Reinert fra Institut for Biomedicin viser indenfor i det beskyttede miljø, et såkaldt klasse 2+-lab, hvor forskere vil kunne teste patienters blodprøver for virus for at afklare, om der er udvikling af flokimmunitet. Målet er at bidrage til en vaccine mod coronavirus.
Forskningsgruppen ledes af professor Søren Riis Paludan. Her kan du læse mere om forskningsprojektet, som er støttet af Carlsbergfondet.
Kontakt
Lektor Line Reinert
Institut for Biomedicin - Forskning og uddannelse
Mail: line.reinert@biomed.au.dk
Mobil: 30 64 22 10