Bente Skovsby Toft

Titel

Postdoc, Postdoc, Ph.d, DipMedRes, MHH, BSc., fysioterapeut

Primær tilknytning

Bente Skovsby Toft

Fagområder

  • hjerterehabilitering
  • komplekse interventioner
  • patientinvolvering
  • kvalitative metoder

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Som postdoc forsker jeg særligt i optimering af tværsektoriel rehabilitering efter hjertekirurgi. 

I mit arbejde beskæftiger jeg mig primært med udvikling af komplekse interventioner, sammenhængende patientforløb og patientinvolvering. Jeg har en uddannelse i idrætsvidenskab, fysioterapi og sundhedsvidenskab og har tidligere arbejdet med fysisk aktivitet, sundhedspædagogik og livsstilsintervention.

 

Forskning

Jeg forsker i sammenhængende tværsektorielle patientforløb med særlig fokus på rehabilitering efter hjertekirurgi. Ved hjælp af kvalitativ forskning og samskabelsesprocesser er det mit mål at arbejde for mere lighed i sundhed ved hjælp af individuelle tilpasninger og skræddersyede patientforløb. Min forskning bidrager til, at patienter, der har fået åben hjertekirurgi får den rette træning, vejledning og støtte med henblik på øget sundhed og velvære. 

Uddannelse

Jeg underviser kliniske forskere i hospitalsregi i forskellige forskningsmetoder og patientinvolvering. Jeg har desuden bidraget til udvikling af en digital vidensportal til forskere omkring patientinvolvering i forskningsprocessen.

Samarbejder

Jeg samarbejder med tværfaglige forskere (læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter) fra kommunalt og regionalt regi samt klinikere og patientpartnere. Desuden har jeg et internationalt samarbejde med forskere i England om interventionsudvikling og implementering. Formål med samarbejdet er at forbedre den nuværende hjerterehabilitering og udgive videnskabelige artikler om emnet.

Rådgivning

På baggrund af min forskning i kvalitative metoder rådgiver jeg studerende og forskere ad hoc i at søge litteratur og vælge og anvende kvalitative forskningsmetoder. Jeg deltager desuden i forskellige forskningsnetværk inden for patientinvolvering, fællesbeslutningstagning, fysioterapeutisk forskning og tværsektoriel forskning.


 

Arbejdsområder

Mit primære ansvarsområde er gennem samskabelsesprocesser at udvikle videnskabsbaserede tiltag, som kan implementeres i praksis herunder patientrettede tiltag, kommunikation og samarbejde. Jeg arbejder ud fra en bio-psyko-social tilgang og har særlig fokus på velvære og eksistentielle aspekter af sygdom og sundhed. Jeg bidrager desuden til øget patientinvolvering i egen sundhed samt at fremme patientinvolvering i forskning.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle