Som studieadjunkt arbejder jeg med udvikling og implementering af kurser indenfor sygdomskontrol på tandlægeuddannelsen. I mit arbejde er jeg særligt interesseret i udvikling af robuste læringsmiljøer indenfor klinisk parodontologi. Jeg er MSc i Health Science og har erfaring indenfor udvikling af studieordninger.
Mit primære arbejdsområde er kursusledelse og undervisning, herunder udvikling og implementering af digitalt baserede undervisningsmetoder i præklinisk undervisning i parodontologi. Jeg deltager også i klinisk forskning indenfor parodontologi og epidemiologisk forskning indenfor patientsikkerhed.