Som Ph.d.-studerende ved Center for Registerforskning undersøger jeg, hvordan genetiske og miljømæssige forskelle påvirker nøjagtigheden, med hvilken vi kan forudsige forskellige folkesygdomme. Ved siden af min forskning medorganiserer jeg arbejdsgruppen Anti-Discrimination Working Group ved Center for Registerforskning, som har til formål at fremme informeret og inkluderende forskning.
Min forskning er støttet af fondsmidler fra Danish Data Science Academy (DDSA).
I min forskning indenfor statistisk genetik fokuserer jeg særligt på prædiktionsmodeller af psykiske sygdomme. Ved at evaluere hvordan forskelle i genetiske og miljømæssige faktorer påvirker nøjagtigheden af prædiktionsmodeller, håber jeg at kunne bidrage til udviklingen af mere inkluderende og robuste modeller. Mit mål er at reducere den bias og de sundhedsforskelle som er til stede i de nuværende prædiktionsmodeller.
I løbet af min Ph.d.-uddannelse har jeg undervist kurset Advanced R ved Faculty of Health. Mit mål er at fremme de studerendes forståelse ved hjælp af eksempler og praktiske øvelser. Det er meget vigtigt for mig at skabe trygge rammer og et godt miljø, og jeg gør gerne brug af ice breakers, energizers og snacks.
Jeg har opdateret og uddybet de eksisterende kursus materialer fra Florian Privé. De kan findes online (GitHub).
Mit samarbejde med Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har resulteret i et epidemiologisk studie omkring brugen af polygene scorer til risikoestimeringen af tilbagefald, progression til skizofreni, og forværring i patienter med bipolar lidelse.
Derudover samarbejder jeg med forskningsleder Andrew Schork og hans kollegaer ved Institut for Biologisk Psykiatri i Roskilde for at undersøge effekten af familiehistorik og genetiske faktorer på udviklingen af en række folkesygdomme.
Jeg er medorganisator af arbejdsgruppen Anti-Discrimination Working Group (ADWG) ved Center for Registerforskning og Institut for Klinisk Medicin. Gruppens formål er at fremme lighed og diversitet i genetisk forskning.
Mine arbejdsområder dækker blandt andet:
· Selvstændigt forskningsarbejde
· Dataforvaltning
· Vidensformidling igennem konferencer og publikationer
· Statistiske analyser
· Projektledelse
· Programmering i R/R Studio
Derudover bidrager jeg også til diskussioner om diskriminering og misforhold indenfor genetisk forskning, og hvordan vi kan være producere mere inkluderende forskning ved Center for Registerforskning.