Som uddannet tandlæge med en ph.d. inden for dental biofilm interesserer jeg mig særligt for biofilm og caries. Mine primære opgaver omfatter blandt andet at undervise fremtiden tandlæger og bidrage med ny forskning inden for særligt cariologien. Herudover fungerer jeg som studieleder, hvor jeg har jeg det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og kvalitetssikring på Tandlægeuddannelsen samt bidrager til fakultetets strategiske udvikling inden for uddannelse.
Mit forskningsområde fokuserer på mikrobiologiske og strukturelle aspekter af naturlig dental biofilmdannelse og biofilm i relation til cariesudvikling. Jeg bruger nye molekylærbiologiske og mikroskopiske metoder til at beskrive mikrobielle samfund og pH landskaber i intakte in situ og in vivo dentale biofilm i 3D.
Jeg er kursusansvarlig for kurserne Grundlæggende diagnostik og sygdomskontrol 1 og 2. Jeg underviser i cariologi og behandlingsplanlægning på både bachelor og kandidatuddannelsen i odontologi og er vejleder på bachelor og kandidatprojekter.
Som studieleder har jeg haft ansvaret og bidraget til udvikling af studieordningerne på Odontologi og bidrager løbende til udvikling af undervisningsmateriale og bøger.
Mit primære ansvarsområde som lektor på Sektion for Oral Økologi på Institut for Odontologi og Oral Sundhed er undervisning af tandlægestuderende i cariologi, diagnostik, sygdomskontrol og behandlingsplanlægning. Jeg er herudover Studieleder for Tandlægeuddannelsen og medlem af studienævn og stedfortræder for Studienævnsforperson. Jeg rådgiver tandlægefagligt personale i cariesdiagnostik og carieskontrol.