Jeg er uddannet læge fra Aarhus Universitet fra 2016 og har arbejdet som læge siden da. I 2019 påbegyndte jeg min speciallægeuddannelse inden for Gastroenterologi og Hepatologi i Region Midtjylland. Siden sommeren 2021 har jeg, sideløbende med min speciallægeuddannelse, været i gang med mit Ph.d. Studium. Fra sommeren 2023 og frem til afslutningen af min Ph.d. har det været som fuldtids Ph.d. studerende. Når denne er afsluttet forventer jeg at færdiggøre den resterende del af min speciallægeuddannelse.
Min Ph.d. omhandler leverens evne til omsætte fedt og hvordan denne ændrer sig i takt med et stort vægttab. Dette undersøger vi i et klinisk lodtrækningsstudie hvor vi sammenligner medicinsk behandling med Wegovy med overvægts kirurgi (gastrisk bypass). I den forbindelse undersøger vi også de forskelle et vægttab med enten Wegovy eller gastrisk bypass giver i kroppen.