Som ph.d.-studerende interesserer jeg mig for amning på individ- og folkesundhedsplan, herunder helt konkret de lave ammefrekvenser der foreligger globalt såvel som nationalt. I min forskning søger jeg gennem forskellige studier at opnå en dybdeforståelse af de danske, lave ammefrekvenser.
Jeg har en baggrund som sygeplejerske samt en kandidat i sygepleje.
Jeg forsker i amning, og er forskningsmæssigt særligt interesseret i de uønskede tidlige ammeophør, der forekommer i de første seks måneder postpartum.
Mit mål med min forskning er at kunne bidrage med afgørende viden, der skal udfylde det nuværende videnshul angående amning, således at flere danske kvinder, der har intentioner om at amme deres barn, rent faktisk også ammer.
Mine primære arbejdsområder som ph.d.-studerende dækker blandt andet over selvstændigt forskningsarbejde og vidensformidling.