Sådan hjælper vi politiet med at opspore lattergas i trafikken

Det er farligt for både dig selv og andre, hvis du sætter dig bag rattet med lattergas i kroppen. 

Alligevel har politiet ikke haft mulighed for at teste bilister for indtag af lattergas ved fx ulykker eller trafikkontrol.

Det ændrer sig nu. Forskere fra Institut for Retsmedicin bidrager til et pilotprojekt, hvor to politikredse som nogle af de første i Europa afprøver et nyt apparat, der kan måle lattergas i udåndingsluft. 

Politiets indsats bygger på resultater fra et igangværende ph.d.-projekt på Institut for Retsmedicin - og sker på baggrund af stigende problemer med lattergas i trafikken og flere alvorlige ulykker. 

Frivillige forsøgspersoner fik gas

”Der har floreret en overbevisning om, at lattergas hurtigt er ude af kroppen igen, og derfor nærmest er umulig at spore. Men vores foreløbige forskning viser, at sporing kan ske nogle timer efter indtagelse,” siger Charlotte Uggerhøj Andersen, overlæge og klinisk lektor på Institut for Retsmedicin.

”Vi har lavet et målrettet, klinisk forsøg på frivillige forsøgspersoner, som giver et klarere billede af, hvordan lattergas opfører sig i kroppen. Studiet er endnu ikke offentliggjort, men de foreløbige resultater indikerer, at lattergas kan spores markant længere end før antaget - både i udåndingsluft og blodprøver,” forklarer forskeren, som sammen med kolleger fra instituttet også har undersøgt screeningsværktøjet i kliniske forsøg, inden politiet tog det i brug.

Screeningsværktøjet, et håndholdt blæseapparat udviklet af firmaet Olythe, gør det muligt for politiet at teste udåndingsluften – på samme måde som ved mistanke om indtag af alkohol og narkotika.

Ligesom med alkometeret kan lattergasapparatet kun bruges som et værktøj, der giver patruljen en indikation af, om føreren har indtaget lattergas. Resultatet kan altså ikke anvendes som bevismiddel, og føreren skal stadig have udtaget en blodprøve.

Apparatet åbner dog for, at markant flere personer kan testes og dermed opdages. Samtidig kan screeningen sørge for, at færre ikke-positive personer køres til blodprøveudtagning på sygehuset.

I november 2025 kom en ny bekendtgørelse, der klassificerer lattergas som farligt for færdselssikkerheden. Det betyder, at kørsel med lattergas i blodet nu falder ind under færdselslovens regler om narkokørsel.

Men allerede i 2022 begyndte forskerne på Institut for Retsmedicin at planlægge et klinisk forsøg for at klarlægge mulighederne for at måle lattergas i trafiksammenhæng. 

”Vi kunne se, at bekymringen om lattergas i trafikken fyldte mere og mere. Derfor satte vi os for at undersøge, hvordan og hvor længe man kan måle lattergas – og om det kan gøres på en måde, som politiet kan bruge i praksis,” siger Charlotte Uggerhøj Andersen om studiet, som er støttet af Rådet for Offerfonden.

Politiets pilotprojekt har kørt siden 1. januar 2026 og fortsætter som udgangspunkt, indtil der er registreret 50 positive screeninger. 

Alle positive screeninger bekræftes med en specifik analyse af en blodprøve. Derefter skal projektet evalueres, og politiet skal vurdere, om screeningsværktøjet skal være en fast del af udstyret i alle kredse.

De foreløbige tilbagemeldinger er positive.

Klinisk lektor og overlæge Charlotte Uggerhøj Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin og Aarhus Universitetshospital, Klinisk Farmakologi
Telefon: +45 60 12 84 30
Mail: [email protected]

Læge og ph.d.-studerende Anders Valentin Abildgaard Nielsen
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 40 27 50 00
Mail: [email protected]