Som forsker interesserer jeg mig for epidemiologi, biostatistik og klinisk forskning. Min forskning har fokuseret på, om antiresorptiv behandling kan forbedre fiksationen af knæproteser og bevare knoglen omkring implantatet. Derudover har jeg undersøgt risikofaktorer for et dårligere outcome evalueret med radiostereometrisk analyse (RSA). Jeg har erfaring med internationalt forskningssamarbejde og integration af data på tværs af studier og lande.
Mit primære ansvarsområde er klinisk forskning vedrørende knoglemineraltæthed, antiresorptiv behandling og knæproteseoverlevelse. Jeg bidrager desuden til datamanagement og dataanalyse, vejleder yngre forskere og studerende samt samarbejder med internationale forskergrupper for at fremme vidensdeling og dataintegration på tværs af projekter og lande.