Inflammationsnetværket

På verdensplan mister 3 ud af 5 mennesker livet som følge af kroniske inflammatoriske tilstande som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme, hudsygdomme, nyresygdomme og fedme. Inflammations-relaterede sygdomme er den hyppigste dødsårsag på verdensplan og kræver stadig flere ofre.

I netværket forsker vi i inflammations- og infektionssygdomme udløst af mikroorganismer, beskadigede celler, celledød, giftstoffer eller stråling - alt sammen for at udvikle nye teknikker til at stille præcise diagnoser og nye teknologier til bedre behandling.

Som samfund har vi brug for mere viden om sammenhængen mellem inflammation og kræftudvikling, om biomarkører og om de molekylære mekanismer, der ligger til grund for autoimmune sygdomme som fx gigtlidelser - for ikke at nævne kronisk slimhindesygdomme. I netværket samarbejder vi interdisciplinært om disse sygdomme.

Netværket rummer en lang række forskere inden for grundforskning og translationel medicin med interesse for bl.a. diagnostiske metoder, epidemiologiske data, inflammatoriske markører og intracellulære veje, forståelse af cellepopulationer og vævsstrukturer.

Kontakt os for mere information

Mere om inflammation

Læs mere om forskningen i inflammation på Institut for Biomedicins forskningstemaside.