Af dekan Anne-Mette Hvas, det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Aarhus Universitet

De politiske forhandlinger om at flytte uddannelser væk fra storbyerne er nu gået ind i slutspurten – og borgmestre og lobbyvirksomheder har sat sig til tasterne for at tilgodese deres særinteresser. Det er helt legitimt. Fredag bragte JP en kronik fra Dansk Erhverv, der blandt andet omtaler behovet for at oprette en ny tandlægeuddannelse som supplement til de to uddannelser i København og Aarhus.

Det er korrekt, at vi lige nu mangler tandlæger i Danmark. Men i en politisk forhandling er det også vigtigt at få fakta frem. De to tandlægeuddannelser er i fuld gang med at lukke hullet, og allerede om to år færdiguddannes større tandlægeårgange fra de eksisterende uddannelser.

Lidt fakta: Indtil 2019 uddannede Københavns Universitet og Aarhus Universitet til sammen omkring 126 nye tandlæger om året. Det var ikke nok til at dække behovet for tandlæger i Danmark, hverken nu eller på længere sigt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens seneste prognoserapport for tandplejen 2018-2040, der skitserer tre mulige fremtidsscenarier baseret på forskellige studieoptag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pegede i 2019 på det scenarie, der giver flest nye tandlæger og ændrede derfor uddannelsesdimensioneringen. Derfor blev optaget samme år øget, og prognoserapporten er fulgt snorlige. Det betyder, at allerede om to år, dvs. fra 2024, springer den første af de store tandlægeårgange ud, og herefter sender Aarhus og Københavns Universitet hvert år 148 nye tandlæger ud i landets tandklinikker.

Færdiguddannede tandlæger er særdeles mobile og bosætter sig over hele landet efter endt uddannelse. En opgørelse fra Aarhus Universitets uddannelsessekretariat fra 2021 viser, at nyuddannede tandlæger fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet slår sig ned og får job i hele Danmark. Opgørelsen viser tilmed, at dimittenderne spreder sig mere over landet to år efter deres uddannelse, end seks måneder før de begyndte på studiet.

Hvis det viser sig, at virkeligheden har overhalet prognoserapporten fra 2018-2040, eller at det komplekse samspil mellem sociale, økonomiske og politiske faktorer har gjort Sundhedsstyrelsens tandlægefremskrivning for usikker, kan prognoserapporten revideres før tid, så langsigtede uddannelsesbeslutninger ikke træffes på baggrund af særinteresser, men på et solidt og velfunderet datagrundlag.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 24. februar 2022