Millionbevilling til forskning i medicin mod Parkinson
Professor Poul Henning Jensen, DANDRITE og Institut for Biomedicin, modtager 1.500.000 kr. til et forskningsprojekt, som stiler mod at udvikle medicin mod Parkinsons Sygdom.
Poul Henning Jensen modtager som forskningspartner i IMI-projektet IMPRIND - Inhibiting Misfolded protein Propagation In Neurodegenerative Diseases – 1.500.000 kr. til forskning i metoder, der kan bruges til udvikling af medicin for Parkinsons Sygdom.
Poul Henning Jensen er en af de få Health-forskere, der er involveret i projekter finansieret af Innovative Medicines Initiative (IMI). Det er ambitiøse EU-samarbejder, der alle handler om at fremskynde udviklingen af bedre og mere sikre lægemidler.
Læs mere om IMI-projekterne: http://health.medarbejdere.au.dk/#news-10351
Kontakt
Professor Poul Henning Jensen
Forskningsenheden DANDRITE, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
28 99 20 56
E-mail: phj@biomed.au.dk