En morgen i september blev Viktor Ahlqvist stillet igennem live på CNN - side om side med den amerikanske præsident Donald Trump. Det var på ingen måde et scenarie, forskeren havde kunnet forestillet sig, da han for få år siden begyndte at undersøge brugen af smertestillende medicin under graviditet.

”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle reagere på en præsidents udtalelser i realtid på amerikansk TV og forsøge at gøre det uden at bande eller tage mig til hovedet,” fortæller han med et grin.

Viktor Ahlqvist er postdoc på Institut for Biomedicin og har hos Karolinska Institutet i Stockholm udarbejdet et af verdens største registerstudier om brugen af paracetamol under graviditet.

Studiet omfatter 2,5 millioner graviditeter og viser ingen sammenhæng mellem det almindeligt anvendte lægemiddel og udviklingen af autisme hos børn – en sammenhæng, der ellers har fyldt massivt i den politiske debat efter en kontroversiel udmelding fra den amerikanske regering i slutningen af september.

Forskningen blev pludselig til verdenspolitik

”Det hele startede i 2023, da en forskergruppe udsendte en advarsel mod at tage paracetamol under graviditet. Vi mente, at de havde misforstået data og besluttede at undersøge spørgsmålet grundigt,” forklarer Viktor H. Ahlqvist.

Han fortæller, at Sverige har unikke sundhedsregistre, hvor også håndkøbsmedicin registreres under graviditetskontrollerne. Derfor var det muligt at lave en meget omfattende analyse.

Viktor Ahlqvist og forskningsgruppen fandt, at den lille forhøjede risiko for udvikling af autisme ved brug af paracetamol, som tidligere studier har vist, forsvandt, når man tog højde for feber og andre faktorer. Resultatet blev offentliggjort i 2024 og blev hurtigt et referencepunkt for både forskere, myndigheder og domstole.

”Vi troede egentlig, at projektet var afsluttet. Men debatten blussede op igen, fordi amerikanske politikere brugte spørgsmålet om paracetamol som led i en kampagne om medicin, vacciner og autisme og såede tvivl om validiteten af vores studie. Pludselig eksploderede det hele,” fortæller Viktor Ahlqvist.

Fik en uventet og massiv kommunikationsopgave

Den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., og præsident Donald Trump satte sammenhængen mellem paracetamol og autisme på dagsordenen ved et stort anlagt pressemøde i slutningen af september. I ugerne efter blev Viktor Ahlqvist og hans kolleger kimet ned af internationale medier.

”Jeg lavede interviews nærmest døgnet rundt med journalister i USA, Storbritannien, Sverige og Danmark. Vi måtte dele pressevagterne mellem os i forskergruppen for at kunne følge med, og jeg måtte lægge stort set alt mit øvrige forskningsarbejde til side,” fortæller han.

Viktor Ahlqvist oplevede samtidig, hvor vigtig forskningskommunikation kan være, når politiske interesser forsøger at så tvivl om fakta.

”Som forskere har vi tre hovedopgaver: forskning, undervisning og formidling. Når evidensen bliver misforstået eller ligefrem misbrugt til at fremme politiske agendaer, har vi et stort ansvar for at forklare nøgternt, hvad vores data viser – og hvad de ikke viser,” siger han og fortsætter:

”Men det er altid en balance. Hver time, vi bruger på interviews, er en time væk fra laboratoriet eller i mit tilfælde dataanalysen. Men hvis vi ikke selv som forskere tager del i den offentlige samtale, risikerer vi, at personer uden faglig indsigt fylder rummet i stedet. Det er en svær, men nødvendig afvejning,” siger Viktor Ahlqvist.

Du kan se et klip med Viktor Ahlqvist live på CNN i YouTube-videoen her.

Universitetet og kolleger stod klar til at hjælpe

Under det intense mediepres fik Viktor Ahlqvist hjælp fra både universitetet, der hjalp med at håndtere de mange pressehenvendelser og internationale kolleger, der bakkede op i både medier og indbakken.

”Man behøver ikke stå alene i sådan en situation. Der findes masser af professionel støtte på universiteterne, og jeg vil virkelig opfordre til, at man husker at bruge den,” understreger han.

Han fremhæver også, at det er en stor hjælp, når kolleger, uafhængige eksperter og sundhedsorganisationer, herunder Verdenssundhedsorganisationen (WHO), offentligt bakker op om forskningsresultaterne.

”Det var en lettelse, at vi fik så meget støtte. Det ville have været en helt anden oplevelse, hvis vi stod alene med konklusionen og skulle forsvare vores studie på egen hånd mod den amerikanske regering,” siger han.

Krævede etisk ansvar og offentlig debat

For Viktor Ahlqvist har debatten også sat fokus på, hvordan forskning kan påvirke virkelige mennesker:

”Når nogen kommer med en officiel udmelding om, at et almindeligt lægemiddel gør børn syge, skaber det enorm skyld og frygt hos forældre. Mange mødre spørger sig selv: ‘Er det min skyld, at mit barn er autistisk?’ Og det er dybt problematisk, når der ikke er evidens for det.”

Han peger samtidig på, at fejlinformation kan få direkte sundhedsmæssige konsekvenser.

”Hvis gravide undgår paracetamol på grund af misinformation eller frygt, risikerer de at bruge medicin med langt større risici for både børn og forældre. Det kan i værste fald gøre mere skade end gavn for det enkelte individ og for folkesundheden generelt,” siger Viktor Ahlqvist.

Fra lægemidler til genetiske mønstre

Selvom det store paracetamolstudie stadig dominerer hans kalender, arbejder Viktor Ahlqvist i dag med statistisk genetik og præcisionspsykiatri på Institut for Biomedicin. Her undersøger han, hvorfor personer med ADHD og autisme senere i livet har en øget risiko for at udvikle sygdomme som ALS og Parkinsons.

”Jeg prøver stadig at forstå de samme mekanismer, bare set over hele livsforløbet og ikke kun under graviditeten,” fortæller han.

Set i bakspejlet kalder han de seneste måneders oplevelser både udmattende og lærerige.

”Jeg har aldrig arbejdet så hårdt, men jeg har til gengæld lært, hvor stor betydning det har, at forskere tør gå ud og forklare deres arbejde – også når det bliver politisk. Vi må ikke overlade den offentlige samtale til dem, der råber højest,” siger han.

Han håber, at den store opmærksomhed på forskningsområdet også kan få en positiv effekt.

”Hvis der er én god ting, Trump har gjort for min forskning, så er det, at han har mindet os alle om, hvor vigtigt det er at have velfungerende systemer til at overvåge lægemidlers sikkerhed under graviditet. Her har vi i Norden nogle unikke muligheder og et ansvar for at bruge dem.”

Kontakt

Postdoc Viktor Ahlqvist
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
Karolinska Institutet
Telefon: +46 704045347
Mail: viktor.ahlqvist@biomed.au.dk