I begyndelsen af september var Cecilia Ramlau-Hansen inviteret til paneldebat i Folketinget, hvor hun sammen med politikere og forskerkolleger diskuterede, hvordan Danmark skal håndtere udfordringerne på fertilitetsområdet – en debat, som for få år siden slet ikke fandtes på den politiske dagsorden.

”Jeg oplevede en enorm lydhørhed til debatten. Noget af det, jeg bidrager med som forsker, er de nyeste data og viden, som ingen andre kan levere. Når politikerne bagefter selv refererer til det, jeg har sagt, kan jeg mærke, at det med det samme gør en forskel, når jeg deltager” fortæller hun.

Et heldigt sammenfald og et strategisk valg

Cecilia Ramlau-Hansen har forsket i reproduktiv sundhed i årtier. Hun har blandt andet undersøgt, hvordan forhold i fostertilstanden, som hormonforstyrrende stoffer og moderens livsstil, kan påvirke børns kønsorganer, pubertetsudvikling og fertilitet som voksne.

I mange år blev resultaterne primært formidlet via pressemeddelelser uden den store politiske gennemslagskraft. Det ændrede sig i 2022, da hun sammen med kolleger fra Norge og Tyskland fik en stor EU-bevilling til projektet BIOSFER, der undersøger årsagerne til lav fertilitet i moderne samfund.

”Samtidig med bevillingen begyndte vi at se en øget politisk interesse. Fertilitetsraterne falder globalt, og det gør emnet både politisk og samfundsmæssigt vigtigt. Jeg følte, at jeg havde en forpligtelse til at stille mig mere synligt frem, så forskningen kunne komme i spil dér, hvor beslutningerne træffes og bidrage mere aktivt til samfundet,” siger hun.

Fra reaktiv til proaktiv formidling

Det første skridt var en strategisk plan for øget synlighed. Hidtil havde Cecilia Ramlau-Hansen mest reageret, når medierne ringede, men nu begyndte hun selv at række ud.

”Jeg skrev til journalister og til folk, jeg tænkte kunne have interesse i projektet. I starten gav det ikke meget. Men da jeg først var kommet i medierne med et par udtalelser, begyndte journalisterne at ringe tilbage, og det blev startskuddet til et helt andet niveau af synlighed,” fortæller hun.

Samtidig kontaktede hun politikere og embedsmænd. Hun skrev positionspapirer, præsenterede BIOSFER for Folketingets sundhedsudvalg og fik rådgivning fra et konsulentfirma med speciale i det politiske miljø.

Paneldebatter og sms’er

I dag deltager Cecilia Ramlau-Hansen i politiske høringer, rundbordssamtaler og paneldebatter som den nylige på Christiansborg. Ud over de formelle oplæg prioriterer hun at tale med politikerne og følger efterfølgende op med mails og sms’er for at sikre, at der bliver fulgt op på budskaberne.

”Jeg prøver at være synlig alle de steder, hvor det giver mening. Politikere har travlt, og der er mange interesser i spil. Hvis man vil høres, skal man selv holde dialogen i gang og minde dem om, at man står klar med viden, når de har brug for det,” siger hun.

Selvom indsatsen kun har stået på i tre år, oplever hun allerede resultater. For Cecilia Ramlau-Hansen giver det en ny dimension til arbejdet, når forskningsresultater kan bidrage direkte til at træffe beslutninger, der har betydning for borgernes liv.

”Der bliver allerede nu talt om, hvorvidt vi skal have en national plan for fertilitet. Jeg oplever en langt større bevidsthed blandt politikere om behovet for forskningsbaseret viden. Det er selvfølgelig ikke kun min fortjeneste, mange ting falder sammen lige nu, men jeg oplever virkelig, at vi er med til at præge dagsordenen,” siger hun.

Balancen mellem forskning og politik

Når forskere engagerer sig i politiske processer, melder spørgsmålet om neutralitet sig hurtigt: Kan man deltage i det politiske spil uden selv at blive stemplet som politisk?

”Jeg er i hvert fald ret bevidst om at træde varsomt, når jeg formulerer mig om, hvad jeg synes, der bør ske politisk. Men jeg tager altid udgangspunkt i forskningsresultaterne. Det er dem, der sætter retningen. Når resultaterne peger klart på et problem, synes jeg faktisk, det er min pligt at sige det højt,” siger Cecilia Ramlau-Hansen og fortsætter:

”Det kræver tid at være så aktiv i den offentlige debat, og det er et tveægget sværd, for jeg elsker forskning og vil gerne bruge så meget tid som muligt på den del af mit arbejde. Men omvendt giver det bare noget ekstra, når man er med til at kvalificere beslutninger, der har betydning for mennesker her og nu.”

Et forskningsfelt i en unik situation

Til andre forskere, der drømmer om at skabe mere politisk opmærksomhed om deres arbejde eller forskningsområde, er budskabet klart:

”Man skal ikke vente på at blive opdaget. Tag selv initiativet, vær synlig, skriv ud og tilbyd din viden. Politikerne er faktisk glade for input fra forskere, men de har ikke tid til selv at finde os. Så vi må stille os frem”, siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Hun understreger dog, at hendes forskningsfelt giver en særlig mulighed, som langt fra er alle forskere forundt.

”Jeg føler mig virkelig privilegeret. Fertilitet er et forskningsfelt i en unik situation, som optager både politikere og borgere. Og jeg har viden, som kan gøre en forskel. Det motiverer mig helt vildt i min hverdag som både forsker – og nu også som formidler og debattør,” siger hun.

Kontakt

Professor Cecilia Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: +45 26 29 57 15
Mail: crh@ph.au.dk