Diplomuddannelsen i Oral Helse

Fakta

Aarhus Universitet optager pt. ikke studerende på uddannelsen. 

Om uddannelsen

Diplomuddannelsen i Oral helse er videreuddannelse på bachelorniveau for tandplejere, som styrker fagligheden og giver indsigt i ny viden og forskning.

Uddannelsen giver dig mulighed for at:

  • opdatere din viden og få konkrete redskaber til brug i hverdagen
  • specialisere dig inden for dit fagområde
  • få et bredere perspektiv på dit arbejde og dit fag
  • få kompetencer til at varetage højt kvalificerede funktioner og udviklingsorienterede opgaver
  • medvirke til faglig udvikling i teamet på din arbejdsplads
  • udfordre dig selv og udvikle dig fagligt og personligt
  • kvalificere dig til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • opnå viden på samme niveau som professionsuddannelsen i tandpleje

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til tandplejere på private og offentlige tandklinikker. Klinikassistenter, der har gennemført hele Akademiuddannelsen i odontologisk praksis, har også mulighed for at søge uddannelsen.

Formål

Målet med Diplomuddannelse i oral helse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage højt kvalificerede funktioner og udviklingsorienterede opgaver af høj kompleksitet inden for de områder af tandplejen som uddannelsens moduler omfatter. Uddannelsens formål retter sig mod udvikling af enten specialistforståelse, et bredere/udvidet perspektiv eller en ny faglig kompetence. Endvidere er formålet at kvalificere den enkelte til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder.

Modulerne kan kombineres med moduler fra andre sundhedsfaglige diplomuddannelser. 
Uddannelsen udbydes som enkeltmoduler.

Moduler

Uddannelsen er opdelt i moduler, som kan tages som enkeltfag eller sammensættes til en hel uddannelse.

En hel uddannelse omfatter 60 ECTS point:

  • 2 obligatoriske moduler (i alt 20 ECTS)
  • Valgmoduler (i alt 25, heraf må 15 ECTS være fra en anden uddannelse på samme niveau)
  • Et afgangsprojekt (15 ECTS).

Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år. Du vælger selv rækkefølgen af moduler, dog skal de35 ECTS afsluttes, før afgangsprojektet påbegyndes. Alle moduler kan tages som enkeltfag.

Et modul består typisk af 8-10 undervisningsdage på IOOS, arbejde hjemme på klinikken og forberedelse af modulopgave.

Oversigt over moduler

Modulets navn Type Udbydes
Ortodonti I Valgmodul ikke fastlagt
Omsorgstandpleje Valgmodul Ikke fastlagt 
Oral diagnostik og prognosevurdering Obligatorisk Ikke fastlagt
Ortodonti II Valgmodul Ikke fastlagt 
Parodontologi Valgmodul Ikke fastlagt
Pædodonti Valgmodul ikke fastlagt
Specialtandpleje Valgmodul Ikke fastlagt
Afgangsprojekt Afgangsprojekt ikke fastlagt
Praksis - videnskabsteori og metode Obligatorisk Udbydes på professionshøjskoler

Andre moduler

Det obligatoriske modul "Praksis– videnskabsteori og metode" udbydes af professionshøjskolerne rundt om i landet. Du kan selv vælge, hvor du gerne vil tage det.

Du kan også tage valgmoduler på maks. 15 ECTS fra andre uddannelser på samme niveau.

Adgangskrav

OBS! Der optages ikke længere studerende på uddannelsen

Adgang til optagelse på Diplomuddannelse i oral helse eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført

  • en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse
  • en relevant videregående voksenuddannelse (VVU).

Desuden skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

For valgmodulerne Ortodonti I og Ortodonti II forudsættes, at den studerende arbejder med ortodonti i daglig praksis og har tilknytning til en specialtandlæge, modulet varer.

Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

I tilfælde af, at der er for mange ansøgere til et modul, vægtes i prioriteret rækkefølge følgende kriterier:

  1. Dokumenteret erhvervserfaring inden for modulets fagområde
  2. Dokumenteret uddannelse/efteruddannelse inden for modulets fagområde.

Såfremt der ikke kan skelnes mellem flere lige kvalificerede ansøgere, vil tidspunkt for modtagelse af ansøgning blive afgørende.

Forsøgsordning for perioden 1. august 2019 til og med 31. juli 2022:

Uddannelses- og Forskningsministeriet godkendte i april 2019, at man som led i en treårig forsøgsordning fjerner kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse for den gruppe af ansøgere til diplommoduler, der lever op til alle følgende tre kriterier:

  • 1) Ansøger har en akademiuddannelse som højeste forudgående uddannelse.
  • 2) Ansøger har relevant erhvervserfaring på mindst fire år bag sig.
  • 3) Ansøger er i relevant beskæftigelse ved optag på diplomuddannelsen.

De personer vil kunne optages på diplommoduler uden at skulle have yderligere to års erhvervserfaring efter afsluttet akademiuddannelse. For alle andre ansøgere, der enten har en anden videregående uddannelse som adgangsgrundlag og/eller har mindre end fire års relevant erhvervserfaring samt ikke er i relevant beskæftigelse ved optag, vil kravet om mindst to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse fortsat gælde, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1.012 af 2. juli 2018 om diplomuddannelser.

Forsøgsordningen indføres med hjemmel i § 24 i bekendtgørelsen om diplomuddannelsen, og den gælder for perioden 1. august 2019 til og med 31. juli 2022.

Ansøgning og dokumentation

Næste ansøgningsfrist kan du finde i faktaboksen.

Universitetet anvender det digitale ansøgningssystem STADS DANS, og vi modtager derfor ikke længere ansøgningsskemaer i papirform til denne uddannelse.

Du skal som min. vedhæfte følgende dokumentation:

  • kopi af relevant eksamensbevis
  • dokumentation for to års relevant erhvervserfaring (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis og seneste lønseddel).

Al dokumentation skal være navngivet med en sigende titel, fx eksamensbevis, lønseddel m.m.

Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. I forbindelse med ferier og helligdage, stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, kan der gå længere tid, inden du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Ansøgningsskema 

Vi anbefaler, når du søger om optagelse, at du læser siden med ansøgningsskemaet godt igennem og bruger vejledningerne og hjælpevideoerne aktivt.

Bemærk: Har du inden for 5 år været optaget på et modul på uddannelsen, behøver du ikke medsende eksamens- og kursusbeviser igen, medmindre der foreligger ny dokumentation - men husk altid at dokumentere arbejdsopgaver og kurser med relevans for modulet, og din motivation for at søge modulet

Ansøgningerne behandles af Aarhus Universitet og IOOS efter ansøgningsfristen. Der udsendes brev om optagelse fra universitetet. Derefter vil de studerende modtage brev fra IOOS med yderligere informationer om datoer for undervisning, litteraturliste og andre praktiske oplysninger.

Finansiering

Deltagerbetalingen pr. modul varierer og kan findes i oversigten over fagmoduler.

Fakta

På Aarhus Universitet optages der ikke længere studerende på uddannelsen. 

Kontakt

Efter- og Videreuddannelse

HE Studier
evu.health@au.dk

Praktiske spørgsmål

Signe Marie Viborg

sivi@dent.au.dk 

Faglige spørgsmål    

Helle Hornhaver

hornhaver@dent.au.dk


Kontakt

Efter- og Videreuddannelse

HE Studier
evu.health@au.dk

Praktiske spørgsmål

Signe Marie Viborg

sivi@dent.au.dk 

Faglige spørgsmål    

Helle Hornhaver

hornhaver@dent.au.dk