19 forskere fra Health er blandt modtagerne i en ny runde bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til forbedret diagnostik og behandling af blandt andet børneastma, atrieflimren i hjertet og menstruel migræne.

Lektor Lars Wiuff Andersen fra Institut for Klinisk Medicin og Bedøvelse samt Præhospitalet ved Aarhus Universitetshospital skal teste tre forskellige måder at støde på med en defibrillator ved hjertestop. To af metoderne er nye og har tidligere vist lovende resultater, men der er behov for større og bedre forsøg, inden disse metoder kan bruges rutinemæssigt og potentielt forbedre behandlingen for patienter med hjertestop.

Klinisk professor Per Borghammer fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital får en bevilling til et projekt, der skal benytte en helt ny metode kaldet MiniPSG, der med få elektroder optager patienters hjerne- og muskelaktivitet under søvn. Målet er at forstå de tidligste forandringer i udviklingen af REM Søvnadfærdsforstyrrelse (RBD), der er det mest specifikke tidlige symptom på udviklingen af Parkinsons sygdom.

Ekstern VIP Nis Brix fra Institut for Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin samt Klinisk Genetisk afdeling på Aarhus Universitetshospital skal studere danske patienter med den sjældne, alvorlige og arvelige sygdom tuberøs sklerose (TS) i perioden 1977-2023. Projektet skal forbedre forståelsen af sygdommen ved hjælp af danske registre, genetiske analysesvar og patientjournaler kombineret med de nyeste kvantitative epidemiologiske og statistiske metoder.

Klinisk professor Per Fink fra Institut for Klinisk Medicin og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital vil identificere biomarkører i funktionelle lidelser (FL) og relatere biomarkørerne til kliniske målinger af lidelsens sværhedsgrad. Håbet er, at de neurobiologiske indsigter på sigt kan bruges til bedre diagnosticering og behandling af patienter med funktionelle lidelser.

Professor Ole Frøbert fra Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus vil undersøge, om proteinet HSP47 kan tjene som en risikomarkør for at udvikle blodpropper. Det vil han og forskergruppen undersøge hos patienter med blodprop i læggen eller ved hjertet, hos astronauter og hos raske mennesker. Ole Frøbert har tidligere fundet, at HSP47 er centralt for, at bjørne undgår blodpropper, mens de er i dvale.

Klinisk professor Henrik Hasle fra Institut for Klinisk Medicin og Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital skal undersøge hyppigheden af senfølger som søvnforstyrrelser, ændret produktion af søvnhormonet melatonin og neurovaskulær skade, og hvordan disse faktorer påvirker den kognitive formåen og livskvaliteten hos langtidsoverlevere af børnehjernetumor.

Professor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin modtager en bevilling til forskning i, hvordan nedbrydning af vores immunsystem påvirker kræftpatienters respons på immunterapi.

Lektor Páll Karlsson fra Institut for Klinisk Medicin og Dansk Smerteforskningscenter skal forske i neuropatiske smerter, der ofte beskrives som en brændende, nålelignende eller elektrisk stød-lignende fornemmelse. De kommer blandt andet af diabetes eller vitaminmangel, og projektet skal finde genetiske forandringer i udviklingen af kroniske smerter og lede til bedre smertelindring.

Klinisk lektor Camilla Jensenius Skovhus Kronborg fra Institut for Klinisk Medicin og Dansk Center For Partikelterapi (DCPT) får en bevilling til et lodtrækningsstudie, der skal undersøge mulighederne for og resultaterne af at benytte proton stråleterapi i behandlinger af endetarmskræft.

Lektor Stephan Lange fra Institut for Biomedicin skal forske i dilateret kardiomyopati (DCM), der er en alvorlig hjertesygdom. Kun 50 % af patienterne overlever fem år efter diagnosen, og behandlingsmulighederne er begrænsede. Dette projekt undersøger muligheden for at anvende Ankrd1 som en ny biomarkør og undersøger små molekyler, der kan forhindre DCM-udviklingen.

Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk Medicin og Molekylær Medicinsk Forskningsenhed på Aarhus Universitetshospital skal undersøge, om intermitterende hypoxisk terapi (IHT) kan forbedre symptomerne og afhjælpe vævsskader hos patienter, der lider af myalgisk encephalomyelitis også kaldet kronisk træthedssyndrom (ME/CFS). IHT er en ny behandlingsform, hvor kroppen udsættes for små doser af iltmangel og dermed igangsætter fysiologiske og cellulære mekanismer, der træner kroppen i at tolerere iltmangel.

Klinisk lektor Ulla Kampmann Opstrup fra Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) modtager en bevilling til et projekt, der blandt andet skal optimere opfølgningsprogrammet efter graviditetsdiabetes, da kvinder efter denne tilstand har 50 % højere risiko for at udvikle type2-diabetes inden for de første 10 år efter fødslen.

Lektor Ruben Pauwels fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed skal udvikle et værktøj, der kan generere realistiske røntgenbilleder ved hjælp af kunstig intelligens (AI). I dette projekt fokuserer han på den type dentale røntgenbillede, der hedder panoramisk røntgenbillede, men princippet gælder for enhver form for medicinsk billede. Resultatet vil give fremtidige forskningsstudier mulighed for at generere unikke, tilpasselige datasæt og på sigt forbedrede værktøjer til fx diagnose og behandlingsplanlægning.

Lektor Thomas Rasmussen fra Institut for Biomedicin og Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital får en bevilling til at finde og udvikle behandlinger, der kan eliminere latent inficerede celler og styrke den immunologiske kontrol med HIV. Målet er at avancere udviklingen af en kur.

Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed skal undersøge sammenhængene mellem forbigående udsving i luftforurening og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser blandt patienter, som har en indopereret hjertestarter (implanterbar cardioverter defibrillator, ICD). Det gør han med udgangspunkt i AUH’s ICD-register, der har ca. 2000 patienter registreret med kliniske data og tilknyttede målinger fra deres ICD-enhed.

Klinisk professor Karen-Lise Garm Spindler fra Institut for Klinisk Medicin og Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital modtager en bevilling, der skal føre til guidelines for undersøgelse af og information om seksuel dysfunktion efter strålebehandling mod anal cancer. Projektet skal munde ud i bedre mulighed for forebyggelse og behandling af seksuelle senfølger hos kvinder med anal cancer.

Klinisk professor Hatice Tankisi fra Institut for Klinisk Medicin og Neurofysiologi på Aarhus Universitetshospital vil i dette internationale studie undersøge den mulige behandlingseffekt af kontinuerlig theta-burst stimulation (cTBS), en form for repetitiv transkraniel magnetstimulering (rTMS), samt transcranial statisk magnetisk stimulation (tSMS), som antages at sænke den kortikale excitabilitet ved sygdommen ALS.

Professor og overlæge Peter Vedsted fra Institut for Klinisk Medicin, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis og Regionshospitalet Silkeborg skal undersøge effekten af en ny kommunikationsmodel mellem almen praksis og hospitalet ved MR-henvisninger for lænderygsmerter i Region Midtjylland. Modellen sigter mod at sikre, at henvisningerne følger de kliniske retningslinjer for at reducere overdiagnostik og unødvendige behandlinger. Samarbejdet drives af Diagnostisk Center i Silkeborg, Syddansk Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis.

Klinisk professor Ida Vogel fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital får en bevilling til blandt andet at udføre genetiske analyser og registerstudier, der skal give bedre forståelse for mosaicisme (kromosomafvigelser i moderkagen), konsekvenserne heraf samt hvilke behov der er hos forældrene under udredningen af mosaicisme.

Der er i alt indsendt 295 ansøgninger og uddelt forskningskroner til 62 projekter på hospitaler og universiteter i hele landet. Hver af de originale forskningsidéer har fået mellem ca. 2,2 og 4,3 mio. kr., og forskningsprojekterne løber typisk over 3 - 4,5 år.