90 år: Fakultetets ældste medarbejder tager stadig på kontoret hver onsdag

Markil Gregersen har klarlagt dødsårsagen for mange tusinde danskere og oplevet videnskabelige revolutioner i sit fag. Her fortæller han om en karriere på Aarhus Universitet fra A-Å.

Det er mere end 60 år siden, Markil Gregersen blev ansat på Aarhus Universitet. Foto: Simon Byrial Fischel

Markil Ebbe Gregers Gregersen

  • Dr.med., speciallæge i patologisk anatomi og histologi. 
  • Født 16. januar 1935 i Koldby, Thy.
  • Bor i Egå. Gift med Else Marie, der er tidligere pædagog. Parret har fire børn - tre sønner, som er læger, og en datter, der er uddannet biolog.
  • Ansat i 1963 på Institut for Retsmedicin i Aarhus, afdelingsleder fra 1966, vicestatsobducent fra 1982, statsobducent og professor 1990-2005.
  • Fra 2005 til 2010 havde han en deltidsstilling på instituttet. Han kommer fortsat hver onsdag.

Det er svært at forestille sig en arbejdsdag på universitetet uden internet, computere og mobiltelefoner. Det er næsten umuligt at forestille sig en hverdag som retsmediciner uden adgang til DNA-profilering, obduktionsstue med CT-scanner eller detaljerede retskemiske analyser. 

Markil Gregersen har været vidne til de største landvindinger inden for sit fag siden begyndelsen af 1960’erne. Han har været statsobducent, professor og institutleder.

Officielt havde han sidste arbejdsdag i 2010, men han er stadig tilknyttet Institut for Retsmedicin som ekstern VIP. Her stiller han sit enorme bagkatalog af viden og erfaring til rådighed – fx når han deltager på instituttets lægemøde en gang om ugen.

A

Arbejde

Det var tilfældigt, at jeg fik en karriere i retsmedicin. Mens jeg ventede på at starte som turnuslæge i 1961, fik jeg et par måneders arbejde på Retsmedicinsk Institut i Aarhus. På den tid kostede kulilteforgiftninger et menneskeliv om dagen herhjemme, og professor Jørgen B. Dalgaard var i gang med at skrive en bog om sin forskning i emnet. Den hjalp jeg ham med, og på den måde kom jeg ind på instituttet.

B

Barndomshjem

Som barn så jeg en masse døde dyr. Fx når folk kom til vores dør med høns for at få dem obduceret for parasitsygdommen coccidiose. Min far var dyrlæge, og sådan fik jeg en interesse for sygdomme og læsioners udseende i en organisme. Men jeg ville ikke være dyrlæge – for det var et strengt liv, og min far havde altid vagt. Så jeg blev læge i stedet. Og så fik jeg alligevel travlt. 

C

CT-scanning

Jeg har været vidne til mange tekniske og videnskabelige landvindinger på Institut for Retsmedicin. I begyndelsen lånte vi hospitalets CT-scanner – mest til spædbørn, men i 2009 fik instituttet købt sin egen. Billeddiagnostik har revolutioneret undersøgelserne og vil nok gøre det endnu mere i fremtiden, for CT-scanninger har potentiale til at supplere ligsyn og obduktioner i væsentlig grad.

D

DNA

Før i tiden stod vi altid og skrabede negle på ofre, men vi fik ingenting ud af det. Måske kunne vi påvise spor af blod – men vi fandt for lidt til blodtypebestemmelse. Det ændrede fuldstændig vores måde at arbejde på, da den engelske retsgenetiker Alec Jeffreys i 1984 fandt områder i genomet, der kan bruges som et genetisk fingeraftryk. Nu er det afgørende, hvis der sidder lidt af en gerningsmands hud under en negl.

E

Engagement

Der var ikke så meget plads i lokalerne ved Aarhus Kommunehospital, hvor Retsmedicinsk Institut blev oprettet i 1959. Men der var også kun 25 ansatte, inklusive rengøringspersonale. 

Jørgen B. Dalgaard blev institutleder, og han var helt fra begyndelsen meget bevidst om instituttets forsknings- og undervisningsforpligtigelse – samtidig med den eksterne funktion for politi og retsvæsen.

Han så, at statsobducenturet var en kilde til inspiration til videnskabelige artikler, men han så også, at erfaringerne kan udnyttes af samfundet direkte. Det sidste var han lidt af en mester i – han kunne trykke på alle knapper hos politikere og medier. Trafikken var en stor dræber på den tid med ca. 1000 døde hvert år, og hans forskning medvirkede til, at der blev indført lovkrav om brug af sikkerhedssele i biler. Det har reddet mange liv.

Det kom til at ligge dybt i instituttets grundholdning, at viden skal ud og gøre nytte. Det er blandt andet kommet til udtryk i oprettelsen af Center for voldtægtsofre. Det har altid været en gennemgående tråd på instituttet, og det er det stadig i dag. 

F

Forskning

Da jeg vendte tilbage til instituttet i 1963, gik jeg ind i forskning om ulykker med flaskegas. Jeg fik en doktordisputats ud af det, som medvirkede til, at love og regler om gas blev ændret, og apparaturer på flaskegas blev lavet om. Man begyndte at afgifte bygassen, så den ikke i sig selv var giftig ved indånding. Færre mennesker døde herefter af kulilteforgiftning.

G

Gaver

Jeg er lige fyldt 90 år, men jeg havde ingen ønsker - kun et godt helbred. At jeg kan fortsætte nogle år endnu med at være frisk og interessere mig for familie og venner og følge med i samfundsudviklingen og faget.

H

Historie

Oprindeligt ville jeg være hospitalspatolog, men de ser en forfærdelig masse sager passere forbi sig under mikroskopet og får ikke tid til at fordybe sig i dem. I retsmedicin kunne jeg virkelig grave mig ned i den enkelte sag og følge den helt ude fra ligsyn på gerningsstedet og videre til obduktionen. Derefter fulgte jeg efterforskningen via politi og statsadvokat, inden jeg måske blev indkaldt i retten og oplevede, hvilken betydning sagen fik for samfundet i sidste ende.

I

Identifikation

I Dubai i 1972 gik det helt galt. Et fly med danske charterturister styrtede ned, 112 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet.

Da indså man, at det var nødvendigt at have et ordentligt identifikationsberedskab her i landet. Det kom til at bestå af politifolk, en retsmediciner og en retsodontolog. Senere fulgte retsgentikere med. De udgør Rigspolitiets centrale identifikationsgruppe, som jeg blev en del af i 1988.

Siden har jeg blandt andet hjulpet med identifikationen af ligene efter branden på Scandinavian Star samt flystyrt i Italien, Colombia, Grønland og Færøerne.

Vi hjælper hinanden i Norden, og så er der internationale samarbejder via Interpol i Lyon.

J

Jetlag

Jeg har rejst meget. Mest til internationale kongresser og møder – fx om spædbørnsdødsfald eller identifikation.

Men der har også været mange gode samarbejder internt på Aarhus Universitet. Tandlægerne har jeg fulgtes med til katastrofer, jeg har undervist i anatomi på Anatomisk Institut, som i dag er en del af Institut for Biomedicin. Jeg har siddet i fakultetets studienævn og senere fakultetsrådet - heraf i en periode som prodekan.

Vi arbejdede bl.a. tæt sammen med klinikerne, da der var store problemer med asbest i 1980’erne. Vi havde rigtig mange obduktioner i Jylland på grund af eternitfabrikken i Aalborg, værfterne i Aalborg og Frederikshavn og DSB-centralværkstedet. Folk var døde af asbestose og lungekræft, og vi kunne påvise asbestfibrene i lungerne. Senest har jeg samarbejdet med Institut for Folkesundhed om emnet. 

K

Krimier

Som mange kolleger bliver jeg kontaktet af forfattere. Det er fint, at de henvender sig om det faglige, så de ikke skriver noget, der er decideret forkert. Vi skal udbrede kendskabet til vores fag og hvad det kan bruges til – derfor har jeg også bidraget til tv-udsendelser og samarbejdet med forfatteren Elsebeth Egholm.

Men jeg synes, det bliver for meget med true crime-bølgen. Det går for tæt på. Man kan selvfølgelig lære noget af de ægte forbrydelser, men jeg synes ikke, det skal foregå på en måde, hvor virkelighedens drab bliver ren underholdning.

L

Ledelsen

I 1970 kom en ny universitetslov, hvor vi i Danmark skiftede fra professorvælde til en mere demokratisk proces. Ret hurtigt opstod der en konflikt – for hvem skulle være leder på det retsmedicinske institut? Det blev alligevel sådan, at det blev professoren i retsmedicin, der blev institutleder – dengang var der kun én professor i næsten alle fag.

I 1980’erne blev man bange for, at en tilfældig student kunne blive institutleder og ville sætte sig på Statsobducenturet, som Dalgaard lidt karikeret sagde. Så der kom faktisk en bekendtgørelse om, at statsobducenten skulle være institutbestyrer. 

I dag er det stadig sådan, at lederen af det retsmedicinske institut skal være én, der har sin rod i det retsmedicinske. Så man kan ikke tænke sig, at en forsker i biokemi eller en tilfældig Djøf’er pludselig bliver leder af det retsmedicinske institut. Der adskiller vi os stadig fra andre.

M

Mord eller selvmord?

Jeg tror, der gemmer sig en del kriminelle forhold inden for gruppen af selvmord. Det kan være svært at skelne, for hvis der er selvmordsmotiv, kan der også være et drabsmotiv – og omvendt. Derfor kunne jeg rigtig godt ønske mig, at der i større grad blev foretaget retsmedicinske undersøgelser efter selvmord i Danmark, men det er der ingen intentioner om i den nuværende ligsynslov.

N

Narkomaner

Vi fik en retskemisk afdeling i 1968. Det var stort. Indtil da havde vi sendt prøver til analyse i København. Vi sendte 12-14 glas med organer, blod, maveindhold eller urin afsted i en stor trækasse med færge til Farmakologisk Institut og måtte ofte vente flere måneder på svaret.

Etableringen af vores egen retskemiske afdeling faldt sammen med ungdomsoprøret og 1968-bevægelsens brug af euforiserende stoffer - og pludselig så vi langt flere narkodødsfald.

Siden er der sket ufatteligt meget inden for retskemien. Der er kommet nye metoder, hvor man kan påvise næsten alt i ekstremt små koncentrationer. Det er virkelig sket en revolution inden for det område også.

O

Obduktioner

Jeg var i Grønland første gang i 1982 – og jeg har nok været der henad 100 gange for at lave obduktioner siden.

Jeg ved ikke, hvor mange obduktioner, jeg har lavet i mit liv. Der er de sager, hvor jeg selv har stået med kniven, men i de retsmedicinske obduktioner er der altid to, der skriver under, så jeg har også været supervisor på mange. Vi har været oppe på 600 obduktioner om året, og hvis jeg har obduceret 300 af dem, så kan du gange op med næsten 50 år.

P

Pension

Jeg stoppede i 2005 – for alle blev sparket ud, når de fyldte 70 år. Men da der var mangel på personale, fik jeg lov til at fortsætte i en deltidsstilling til 2010.

Nu bruger jeg det meste af min tid på arkivmateriale og historieskrivning.

Q

Quickfix

I 1980'erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvnen. En enkelt dag havde vi tre døde spædbørn på én gang på Retsmedicinsk Institut.

Vi forskede i vuggedød sammen med nordiske retsmedicinere, børnelæger og statistikere. Gennembruddet skete, da forskere fra Australien og New Zealand påviste, at vuggedød havde meget med barnets liggestilling at gøre. Derfor ændrede Sundhedsstyrelsen vejledningen til, at spædbørn ikke burde sove på maven. Det medførte et drastisk fald i antallet af døde børn.

R

Retssikkerhed

Jeg har altid været bevidst om, at jeg har bidraget til en vigtig samfundsopgave. Det er ligegyldigt, om det er et narkomandødsfald, en banal trafikulykke, en større drabssag eller en voldtægt. Hver dag bliver man konfronteret med, at man bidrager til retssikkerheden.

S

Sensation

Jeg har tit sagt til folk, at det ikke er spændende alt sammen – der er meget rutine i arbejdet. Det er ikke drab hver gang, og det er ikke kun opsigtsvækkende sager. Jeg tror ikke, ret mange synes, at et råddent lig er spændende.

T

Tovtrækkeri

Vi havde enorme problemer med byggeri og plads, indtil vi flyttede til Skejby i 2008. Der var mange diskussioner om leje kontra eje. Det var et enormt slagsmål. Vi stod øverst på universitetets byggeprioriteringsliste i 15-20 år uden at få bygget noget som helst. 

Men det er meget fint herude nu. Det giver mening at ligge på et hospital og ikke på et rent campusområde pga. samarbejdet med hele den kliniske sektor.

U

Undervisning

Jeg underviser ikke længere. Men jeg kunne ikke sige nej til at holde et oplæg om Hirtshalsulykken fra 1989 på uddannelsen af de nye retsodontologer for nylig. 

V

Voldtægtsofre

Vi fik stadig flere personundersøgelser frem mod årtusindskiftet, og de blev stadig mere komplicerede på grund af sporsikring og DNA. Vi skulle fx have meget mere udstyr på.

Sporsikring er næsten det første, man tænker på i dag som én af de vigtigste retsmedicinske procedurer. Voldtægtsofre bliver tørret af med vatpinde, og hvis der er bare en lille smule spyt fra en gerningsmand, er det nok til at finde ham - hvis der altså er et DNA-match. Det gør også, at man selv skal passe på ikke at sætte spor. Det har der også været eksempler på, at nogen er kommet til.

X

X ved gerningsmanden

Jeg havde selv det første drab med DNA-bestemmelse herhjemme. En ældre dame blev mishandlet og voldtaget i Aalborg i 1988, og i det sekret jeg sendte til København, fandt retsgenetikerne fire sædceller. Dem sendte de til London, og vi fik en profil tilbage. Der gik dog to år før en ung mand brød sammen og tilstod, men i DNA-bestemmelsen kunne vi se, at han var gerningsmanden.

Y

Ydelser

Der er sket en enorm professionalisering af faget og de ydelser, vi kan tilbyde. Det er vigtigt, at vi har fået kvalitetsinstanser og en speciallægeuddannelse, så vi kan leve op til retsvæsenets og samfundets krav – også med hensyn til forskningen – det er jeg glad for.

Z

Zero

Den 10. november 1967 var jeg ved at foretage en hospitalsobduktion, da jeg blev bedt om at indlede en findestedsundersøgelse i Højbjerg. Jeg kom ud til et stort politiopbud. Undersøgelsen viste en kvinde, der var skudt med flere pistolskud. 10.000 personer blev afhørt. Motivet kunne ikke klarlægges. Drabet på Marie Lock-Hansen er fortsat uopklaret.

Æ

Ældgammel

Jeg har en stor interesse for moselig. I 900-tallet blev kong Erik Blodøkses unge kone, dronning Gunhild, lokket til kong Harald Blåtands kongsgård i Jelling. Da hun kom, sendte han sine mænd mod hende, og efter en grov behandling blev hun druknet. Dronning Gunhild var det første mose-lig i verden, der blev CT-scannet. Det var ikke min fortjeneste, men jeg var med, og det var uhyre spændende.

Alle tilgængelige moselig er siden blevet scannet – jeg har været med ved Grauballemanden, Tollundmanden og Ellingpigen. Et helt lig fra den tid giver mange oplysninger: Hvilke sygdomme havde de, hvilke svagheder? Desværre er moseligenes DNA ødelagt, så det kan man ikke få ud af dem, men om det lykkes på et tidspunkt, ved man aldrig. 

Ø

Økonomi

Det var længe svært at få tilstrækkelige midler til at drive instituttet for. Vi måtte leve af de midler, der kom fra staten og gennem fakultetet. I midten af 1980’erne kom der en ordning, hvor man bevilligede penge til obduktioner og personundersøgelser, altså indtægtsdækket virksomhed. De penge kunne instituttet selv råde over, købe apparater for og ansætte personale. Selv om vi var lidt betænkelige ved det, blev det en stor fordel.

Det betyder også, at instituttet er afhængigt at de undersøgelser, der bliver rekvireret. Det var helt usædvanligt, at et universitetsinstitut på den måde var eksternt økonomisk afhængigt. I dag er det meget mere almindeligt, at man er afhængig af især fonde. 

Å

Åbenbaringer

Jeg har slet ikke fantasi til at forstille mig, hvad de næste videnskabelige landvindinger bliver. Den nye DNA-forskning med Willerslev er overordentlig spændende. Jeg havde ikke drømt om, at man kan finde ud af, hvad der har gået på prærien for tusinder af år siden ved bare at analysere jordprøver. Det er simpelthen imponerende.


Vil du vide mere om retsmedicinens historie?

Markil Gregersen har været medforfatter og kilde til flere bøger om retsmedicin - bl.a.:

Kontakt

Ekstern VIP Markil Gregersen
Aarhus Universitet, Institut for retsmedicin
Telefon: 61 28 82 50
Mail: mgr@forens.au.dk