I omkring 40 år har forskere i hele verden uden held forsøgt at finde en kur mod HIV. Nu har et hold forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital tilsyneladende fundet en vigtig brik i ligningen.

Det fortæller professor i translationel virusforskning på Aarhus Universitet Ole Schmeltz Søgaard, hovedforfatter på et banebrydende studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Medicine.

”Studiet er et af de første, der er foretaget på mennesker, hvor vi har påvist en måde, hvorpå vi kan styrke kroppens egen evne til at bekæmpe HIV – selv når standardbehandling er sat på pause. Derfor ser vi studiet som et vigtigt skridt i retningen mod en kur,” lyder vurderingen.

Virus skal lokkes frem fra sit skjul

Mens det ikke har været muligt at finde en kur eller beskyttende vaccine mod HIV, er nutidens standardbehandling effektiv til at holde sygdommen nede.

I dag tilbydes personer med HIV såkaldt antiretroviral terapi, der undertrykker virusmængden i blodet og delvist genopretter immunforsvaret.

Stoppes standardbehandlingen, vil mængden af virus i blodet i løbet af få uger dog igen stige til samme niveau, som før standardbehandlingen blev opstartet – uanset om det er 10 eller 20 år inde i behandlingsforløbet.

Det skyldes, at HIV skjuler sig i arvemassen i nogle af kroppens immunceller, og det er netop disse celler, som forsøgsmedicinen er målrettet imod i det dansk-ledede forskningsprojekt.

Booster immunforsvar mod virus

I studiet har forskerne undersøgt to typer eksperimentel forsøgsmedicin blandt personer, som for nylig er diagnosticeret med HIV.

Deltagerne blev opdelt i fire grupper, hvoraf den ene kun modtog standardbehandling. En anden gruppe fik derudover lægemidlet Romidepsin, der forhindrer virusset i at skjule sig i kroppens immunceller. Tredje gruppe fik en særlig type antistoffer mod HIV, der fjerner de inficerede celler og styrker immunforsvaret, og den sidste gruppe fik en kombination af standardbehandling samt begge typer forsøgsmedicin.

Og resultatet er opsigtsvækkende for begge grupper, der fik antistoffer i forsøget, fortæller læge på Aarhus Universitetshospital Jesper Damsgaard Gunst - en anden af hoveddrivkræfterne bag forsøget.

”Studiet viser, at nydiagnosticerede personer med HIV, som får monoklonale antistoffer sammen med vanlig HIV-medicin, har et hurtigere fald i virusmængden efter behandlingsopstart, udvikler bedre immunitet mod HIV, og at deres immunforsvar delvist eller helt kan undertrykke virus, hvis de holder pause fra deres vanlige HIV-medicin,” forklarer han.

Første succesfulde kliniske forsøg

Teorien bag forsøget er, at de monoklonale antistoffer hjælper immunforsvaret med at genkende og dræbe de inficerede celler.

Derudover binder antistofferne sig i store komplekser med virus, der ender i lymfeknuderne. Her stimulerer de bl.a. nogle af de immune cellers evne til at udvikle immunitet mod HIV. Kroppen bliver dermed i stand til at ”helbrede” sig selv.

Hidtil har kliniske forsøg med eksperimentelle forsøgslægemidler ikke vist nogen nævneværdige effekter på hverken personernes immunitet mod HIV eller immunforsvarets evne til at undertrykke infektionen, hvis standardbehandlingen sættes på pause.

Stor internationale interesse

Trods det opsigtsvækkende resultat fra Aarhus er der dog fortsat et stykke vej mod en HIV-kur, understreger Ole Schmeltz Søgaard.

Først skal forskerne bl.a. finde en måde, hvorpå behandlingen kan optimeres og effekten forstærkes.

Det danske studie har allerede affødt stor bevågenhed i udlandet og øget interesse omkring eksperimentelle forsøg hos personer med nydiagnosticeret HIV-infektion.

Blandt andet har det amerikanske sundhedsministerium for nylig afsat en stor pulje penge til at forske inden for netop dette område.

Derudover har Bill & Melinda Gates Fonden og et stort forskningsnetværk taget initiativ til at lave en efterfølger af det danske studie i Afrika.

Ole Schmeltz Søgaards forskningsgruppe arbejder selv på at lave et stort studie på tværs af Europa, der skal være med til at videreudvikle og optimere behandlingen.

”Vores forventning er, at den optimerede behandling vil have en endnu stærkere effekt på både virus og deltagernes immunitet. Dermed øges chancen for, at resterende virus vedvarende kan undertrykkes af immunforsvaret uden behov for yderligere behandling”.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Randomiseret klinisk kontrolleret forsøg
• Samarbejdspartnere: Afdelinger for Infektionssygdomme på universitetshospitalerne i Aalborg, Odense, og Hvidovre, Hospitalsenheden Vest, Imperial College London, King’s College London, The Rockefeller University, Howard Hughes Medical Institute, Weill Cornell Medicine, University of Nebraska at Omaha, Simon Fraser University, Labcorp-Monogram Biosciences, og IrsiCaixa AIDS Research Institute
• Ekstern finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond, Regionernes Medicinpulje, Region Midtjyllands Forskningsfond, Aarhus Universitet, National Institute of Allergy and Infectious Diseases of the National Institutes of Health. Forsøgslægemidler blev doneret gratis af The Rockefeller University og Celgene (BMS).
• Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1038/s41591-022-02023-7

Kontakt:

Professor i translationel virusforskning Ole Schmeltz Søgaard, Institut for Klinisk Medicin.
Mail: ole.schmeltz.sogaard@clin.au.dk
Telefon: 27215985