Akutknap: Få springer køen over
Lægevagten i Region Midtjylland og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden har testet en akutknap, der har ladet borgere springe køen over, hvis det hastede. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at kun tre procent har benyttet sig af akutknappen, som Region Hovedstadens Akutberedskab allerede har gjort permanent.

Du er nu nummer syv i køen, vent venligst. Den besked er velkendt, når man ringer til lægevagten, men ved at klikke en ekstra gang har man, som et forsøg, kunnet få en forlomme i telefon-køen. Nu er forsøget slut og det viser sig, at kun tre procent har benyttet sig af akutknappen.
”Jeg er positivt overrasket over, hvor få der har brugt akutknappen. Alle, jeg har talt med før forsøget, har skudt over de tre procent, så frygten for misbrug af knappen er ubegrundet,” siger ph.d.-studerende, Jonas Boysen Fynboe Ebert fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.
Akutknappen kan især gøre en forskel for en særlig gruppe patienter, mener Jonas Fynboe Ebert:
“Det har overrasket mig, hvor mange der ringer ind til lægevagten og Akuttelefonen 1813 med brystsmerter. Der er mange flere, end man tror. I disse tilfælde vil lægen ofte mistænke en blodprop i hjertet, og det er jo så alvorligt, at den syge burde have ringet 112. For dem kan akutknappen være relevant,” siger forskeren.
Opgiver fordi køen er for lang
Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden har netop gjort akutknappen permanent. Det fortæller Marie Baastrup, enhedschef i Region Hovedstadens Akutberedskab.
”Akutknappen er med til at øge trygheden for akut syge borgere, der har brug for at komme til at tale med en læge eller sygeplejerske ved Akuttelefonen 1813 med det samme. Vores data og erfaringer viser, at borgere i Region Hovedstaden har en god fornemmelse for, hvornår det er nødvendigt at trykke sig foran for at få hjælp akut”, siger hun.
Jonas Boysen Fynboe Ebert regner med, at lægevagten i Region Midtjylland følger trop.
"Erfaringerne med knappen har været gode. Vi forventer at kunne præsentere yderligere resultater fra projektet inden for de næste seks måneder. Her vil vi fokusere på, hvad vagtlægerne og 1813-medarbejderne synes om akutknappen, og på, om det at have muligheden for at benytte akutknappen øger trygheden og tilfredsheden hos borgerne," fortæller Jonas Boysen Fynboe Ebert.
Ved to en halv procent af alle opkald til lægevagten, kontaktede vagtlægen omgående en ambulance med udrykning.
"Der er således risiko for, at nogle af de, der kontakter lægevagten eller 1813 med mere alvorlige problemstillinger kan komme til at vente uhensigtsmæssigt længe i telefonkøen. Omvendt er der måske nogen, der opgiver på grund af ventetiden og i stedet vælger at kontakte 112, selvom årsagen til kontakten er af en karakter, der kunne være håndteret i lægevagten/Akuttelefonen 1813,” siger forskeren.
Bag om resultatet
- Studiet er et randomiseret interventionsstudie
- Studiet er finansieret af TrygFonden, Praksisforskningsfonden, Multipraksisudvalgsfonden (MPU-fonden) og Kvalitets- og efteruddannelsesfonden (KEU)
- Samarbejdspartnere: Lægevagten i Region Midtjylland og Akuttelefonen 1813.
- Studiet ‘Giving callers the option to bypass the telephone waiting line in out-of-hours services: a comparative intervention study’ er offentliggjort i Scandinavian Journal of Primary Health Care
Kontakt
Ph.d.-studerende Jonas Boysen Fynboe Ebert
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 25 30 92 92
jonasebert@ph.au.dk