Hver anden patient, som har haft en blodprop i hjertet, og som har et svækket mentalt helbred, dør eller får et nyt tilfælde af hjertekarsygdom i løbet af de efterfølgende tre år, mens dette kun er tilfældet for hver syvende patient med et godt mentalt helbred.

Det viser et nyt registerstudie fra forskningsprojektet Mental Health in Primary Care (MEPRICA) ved Aarhus Universitet. Studiet er publiceret online i tidsskriftet BMJ Open.

Den øgede risiko hænger sammen med forskelle i sværhedsgraden af hjertesygdom, men fysisk aktivitet og depressions- og angstsymptomer synes også at spille en rolle. Men selv når forskerne tager højde for disse faktorer, har hjertepatienter med et svækket mentalt helbred en over dobbelt så stor risiko for at dø eller få et nyt tilfælde af hjertekarsygdom sammenlignet med hjertepatienter med et godt mentalt helbred.

Kombination af faktorer

Årsagerne til denne sammenhæng kendes ikke. Nogle af forklaringerne kunne være, at mennesker med et svækket mentalt helbred ikke får de samme behandlingstilbud som mere ressourcestærke patienter, at psykisk svækkede personer har en dårligere egenomsorg, eller at denne gruppe har en uheldig genetisk sammensætning.

”Sandsynligvis er der tale om en kombination af flere forskellige årsager, og fremtidige studier bør se nærmere på, hvad vi kan gøre for at forbedre prognosen hos hjertepatienter med et svækket mentalt helbred”, siger forskningsassistent Tine Jepsen Nielsen, Aarhus Universitet.

• Læs artiklen "Mental health status and risk of new cardiovascular events or death in patients with myocardial infarction: a population-based cohort study".

Fakta:

• Studiet bygger på patienter fra Region Midtjylland, som fik en blodprop i hjertet i 2009.
• Data fra 880 patienter indgik i studiet.
• Det mentale helbred blev målt med spørgeskemaet SF-12 Health Survey. Spørgeskemaet måler patientens mentale helbredsstatus, som er et bredt mål for mentalt helbred. Ud over patientens mentale velbefindende måler skemaet også det mentale helbreds indflydelse på dagligdagen og det sociale liv.
• Det mentale helbred blev målt ca. tre måneder efter udskrivelse af patienterne.
• Patienterne blev fulgt i ca. tre år, hvor forskerne registrerede dødsfald og nye tilfælde af hjertekarsygdom (ny blodprop i hjertet, slagtilfælde eller hjertesvigt).

 Yderligere oplysninger:

Forskningsassistent Tine Jepsen Nielsen
MEPRICA og Forskningsenheden for Almen Praksis
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf: 2160 3470
E-mail: tjn@folkesundhed.au.dk

Læge, ph.d. Karen Kjær Larsen
MEPRICA og Sektion for Almen Medicin
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf: 2089 9503
E-mail: kkl@alm.au.dk