I dag kan HIV holdes i ave med medicinsk behandling. Men trods 40 års intens forskning er det endnu ikke lykkedes forskere at finde en decideret kur mod sygdommen, og personer smittet med HIV oplever at virus blusser op igen få uger efter, de stopper med behandling. Men nu er et internationalt forskerteam, ledet af forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, måske rykket et skridt nærmere en medicinfri tilværelse for de mange millioner, som lever med HIV i dag.

Sidste år viste forskerne, at folk, som netop havde fået diagnosen, fik et bedre immunforsvar mod virusset og havde lavere mængde virus i blodet, hvis de fik såkaldte monoklonale antistoffer mod HIV, samtidig med at de opstartede almindelig medicinsk behandling. Monoklonale antistoffer mod HIV er helt særlige og meget potente antistoffer, som fremstilles syntestisk i store mængder og bruges til eksperimentel behandling.

I et nyt studie, netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine, har forskerne vist, at patienter som har været i behandling i årevis, også har god effekt af behandlingen. Konkret betyder behandlingen, at forsøgsdeltagerne er i stand til at undertrykke virus i mere end tre måneder. Mens nogle af deltagerne fortsætter med spontant at undertrykke HIV i mere end 18 måneder efter at deres behandling er stoppet.

Professor Ole Schmeltz Søgaard fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, er hovedforfatter på det nye studie, og han håber, de nye resultater kan føre os nærmere en kur:

"Studiet er et af de første placebokontrollerede, der er udført på mennesker, hvor vi har vist en måde at styrke kroppens egen evne til at bekæmpe HIV – selv når standardbehandlingen er sat på pause. Vi ser derfor studiet som et vigtigt skridt i retning af en kur," siger han.

Studiet blev udført i tæt samarbejde med forskere fra Danmark, Norge, Australien og USA.

Antistoffer gendanner immunitet

I studiet blev forsøgspersoner fra Danmark, Norge og Australien tilfældigt inddelt i fire grupper. En gruppe modtog lægemidlet Lefitolimod, der var beregnet til at styrke immuncellernes respons mod virus, mens en anden gruppe fik to monoklonale antistoffer (3BNC117 + 10-1074) mod HIV, som kan eliminere virus og styrke cellernes immunsystem. Tredje gruppe modtog standardbehandlingen uden eksperimentel medicin, mens den fjerde gruppe fik begge typer eksperimentel medicin.

Og resultaterne af undersøgelsen er meget positive, siger læge Jesper Damsgaard Gunst fra Aarhus Universitetshospital, som også er en af hovedforfatterne bag studiet:

"Der var desværre ingen ekstra fordel ved Lefitolimod, men vores studie viser, at mennesker med HIV, der får monoklonale antistoffer, før de sætter deres sædvanlige HIV-medicin på pause, oplever en periode på cirka tre måneder, før virus dukker op igen. Derudover viser det sig også, at immunsystemet hos en tredjedel af de personer, der fik monoklonale antistoffer, delvist eller fuldstændigt kan undertrykke virussen, selv efter at de monoklonale antistoffer er væk," forklarer han.

Fortsat behov for at optimere behandling

På trods af de bemærkelsesværdige resultater af studiet, er der dog stadig et stykke vej, før der kommer en kur på markedet, understreger professor Ole Schmeltz Søgaard. Først skal forskerne nemlig finde ud af at optimere behandlingen og forstærke effekten. Derfor er der flere forsøg på vej.

”Håbet er, at vi gradvist får forbedret vores eksperimentelle behandlingsstrategi til et niveau, hvor effekten af vores behandling er, at helt op til 50%, 70% eller 100% af patienterne bliver medicinfri og hverken får tilbagefald eller kan smitte andre. Hvis vi kan opnå det, har vi udviklet en kur mod HIV, som vil ændre livet for de ca. 38 millioner mennesker, som lever med sygdommen i dag.

Forskergruppen nu i gang med at rekruttere deltagere til et stort britisk-ledet klinisk forsøg finansieret af Bill og Melinda Gates Foundation, der også tester effekten af to monoklonale antistoffer mod HIV. Gruppen planlægger også et større studie på tværs af Europa, som skal optimere eksperimentel behandling med de monoklonale antistoffer.  Og Ole Søgaard Schmeltz har gode forventninger til de nye forsøg:

"Det er vores hypotese,  at den optimerede behandling vil have en endnu stærkere effekt på både virussen og patienternes immunitet. På den måde håber vi at forbedre immunsystemets evne til permanent at undertrykke den resterende virus i kroppen."

Bag om forskningsresultatet:

• Studietype: Randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindet klinisk forsøg.
• Partnere: Afdelinger for Infektionssygdomme på universitetshospitaler i Aalborg, Odense, Rigshospitalet og Hvidovre, Gødstrup, Oslo Universitetshospital, The Rockefeller University, Howard Hughes Medical Institute, Weill Cornell Medicine, University of Nebraska i Omaha, The Doherty Institute og The Alfred Hospital
• Finansiering: Gilead Sciences, Region Midtjyllands Forskningsfond, Aarhus Universitet, Lundbeck Fonden, National Institute of Allergy and Infectious Diseases of the National Institute of Health. Eksperimentel medicin blev leveret gratis af The Rockefeller University, Mologen AG og Gilead.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.nature.com/articles/s41591-023-02547-6

Kontakt

Professor Ole Schmeltz Søgaard
Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet
Mail: ole.schmeltz.sogaard@clin.au.dk
Telefon: +45 27215985