Af Lise Wogensen Bach, prodekan for talent og Ole Steen Nielsen, prodekan for forskning, Aarhus Universitet.

Der har gennem de seneste uger været en aktiv debat om ph.d.-uddannelsen i Danmark, som kulminerede ved Uddannelses- og Forskningsministeriets konference om fremtidens ph.d.-uddannelse den 30. april.

Debatten har generelt været domineret af udsagn om, at der uddannes for mange ph.d.er, at forskeruddannelsen er spild af offentlige uddannelsesmidler, og kvaliteten bør være bedre. Det er også ført som en sandhed, at Danmarks dygtigste studerende tager deres ph.d.-grad uden for landets grænser og dermed udhuler kvaliteten på hjemmebane. Senest bliver de danske universiteter tillagt en uambitiøs strategi om ikke at ville nå verdensklassen. Som forskningschef i DEA, Martin Junge, skriver i indlægget ”Forskning i verdensklasse kræver en kulturændring” (dea.nu): ”… alt imens virksomhederne råber på kvalificeret arbejdskraft og må ofte kigge uden for Danmarks grænser for at besætte stillingerne.”

For at blive i fodboldmetaforen: Den er vi nødt til at sparke til hjørne. For vel vil vi i Superligaen. Vi spiller allerede i de bedste rækker.

Den kliniske og biomedicinske forskning ligger i top i Danmark. Det bliver målt via impact og mean citation score og er en markør for, hvordan Danmarks position er i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. En stor del af den forskning, som bringer os til top sker med støtte fra ph.d.-studerende. Måske var det endda ikke muligt at nå op i klasse, hvis det ikke var for de ph.d.-studerendes indsats. Det kan vi ikke gøre præcist op, men der er ingen tvivl om, at danske ph.d.-studerende skal krediteres for den fundamentale viden, som fører til bemærkelsesværdige forskningsresultater.

Brug for flere erhvervs-ph.d.er 

Selvom andelen af ph.d.-studerende, der ansættes i det private erhvervsliv, er den største sammenlignet med en række lande i Europa og Asien og USA (OECD/Eurostat, Careers of Doctorate Holders, 2009), vil vi indenfor sundhedsvidenskab meget gerne være med til styrke samarbejdet med erhvervslivet blandt andet med flere erhvervs-ph.d.er  - og her er der et stort potentiale.

Ph.d.-uddannelsen lever op til de internationale rammevilkår for den højeste akademiske uddannelse og er model for det arbejde, der ligger i den europæiske organisation Orpheus’ ”Standards for PhD Education in Biomedicine and Health Sciences in Europe”.

Ph.d.er er en god investering

Grundlæggende har vi svært ved at tro, at nogen kan være uenig i, at Danmark og det international samfund har brug for veluddannede personer inden for alle fagområder for at sikre et vækstlag.

På det sundhedsvidenskabelige område skal vi kunne konkurrence i et internationalt miljø. Det kræver foruden solide forskningsbevillinger en stærk og veluddannet arbejdsstyrke og et stort rekrutteringsgrundlag for at være med i forskningens frontlinje nu og i fremtiden.

Regeringen afsætter årligt 3,6 milliarder kroner til ph.d.-uddannelse. Det er en betragtelig stor sum, og det er væsentligt, at vi som samfund selvfølgelig også har nytte af investeringen. Hertil kommer den store del af forskningsaktiviteterne, der dækkes af bevillinger fra private fonde, så staten er ikke alene om at betale.

Fra det sundhedsvidenskabelig fakultet ved Aarhus Universitet uddannede vi i 2014 170 ph.d.’er. Nogle vil fortsætte med deres forskningsaktiviteter, andre vil bidrage til at udvikle forskningsbaseret patientbehandling og sikre sundhed og velfærd i en stadig mere kompleks verden.

Styrk kvalitet i ph.d.-uddannelser 

Lad os nu i samarbejde om, hvordan vi systematisk sikrer kvaliteten af vores højeste akademiske uddannelse. Det er snæversynet at betragte udviklingen af vores velfærdssamfund udelukkende set fra et produktivitetshensyn. Og det er kortsigtet at tro, at vi kan klare os i konkurrencen med USA og Kina, hvis vi ikke fortsat prioriterer vores mest talentfulde forskere.

Og ja, vi vil i den internationale liga – ellers skulle vi ikke være prodekaner eller ph.d.-skoleledere.

Indlægget er bragt i Altinget 5. juni 2015