Kortlægningen gør det muligt at analysere danskernes individuelle genetiske forskelligheder i detaljer og giver et godt udgangspunkt for fremtidens individuelle behandling af patienter. 
Det er det nationale initiativ GenomeDenmark, med støtte fra Innovationsfonden, som står bag det omfattende projekt, der nu offentliggør de første resultater i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Communications.

DNA-forskningens anvendelsesmuligheder er eksploderet i de seneste 10 år. Det betyder bl.a. at vi nu lettere kan analysere og tage udgangspunkt i arvemæssige forskelligheder og dermed gøre behandling af den enkelte patient mere præcis.

Et vigtigt element i denne udvikling er nu faldet på plads, efter at GenomeDenmark har kortlagt de første 30 af 150 alm. danskeres fulde individuelle arvemasser, oven i købet i meget høj kvalitet. Den fulde arvemasse kaldes genomet og indeholder bla. generne samt områder i genomet, der har betydning for reguleringen af hvilke gener, der skal være aktive i bestemte af kroppens celler i bestemte tidsrum. Generne og disses regulatoriske områder menes at udgøre omkring halvdelen af genomet, mens betydningen af store dele af resten af genomet endnu er stort set ukendt.

Læs mere om milepælen i dansk genforskning i den fælles pressemeddelelse her - og med flere detaljer hos GenomeDenmark.